Hej Angelie

Det er godt beskrevet, det her. Jeg er ikke verdensmester udi kunsten at kramme, hvis ikke lige det er de allermest nære og kære og kan derfor også fortabe mig i de tekniske detaljer og glemme at nyde krammet. Hvorfor skal man også kramme gud og hvermand efterhånden? Det er rigtig flot show, don't tell. Du får vist alle de febrilske tanker, man kan nå at få i det korte øjeblik, det varer. Men det føles jo længere, fordi man har alle antennerne ude efter signaler fra den anden.

Der er lige et sted, hvor du har skrevet 'tryg', hvor det nok skulle have været 'tryk'.
'- som kan stort set alle bevægelser' - den sætning er lidt rodet formuleret.
'klingende til din krop' - er det en oversættelse fra engelsk? Jeg ville nok sige 'klæbende' eller noget i den retning.

Genial afslutning. Hvor er det bare godt.

Vh. Signe

Ej, hvor jeg kender den følelse. Virkelig godt skrevet. Næste gang jeg får et kram vil jeg huske at nyde det!
-Miriam

Enormt velskrevet, og personerne står levende for mig. Sproget flyder bare, så jeg slet ikke bemærker historiens længde.

Den mangler dog en klarere opdeling mellem replikkerne. Jeg bliver ofte forvirret over, hvem der siger hvad. En god tommelfingerregel er, at der skal være linjeskift, så snart en ny person siger, tænker eller gør noget i en samtale.

I starten mangler jeg lidt at vide, hvilken relation de forskellige har. Det bliver indhentet senere, men det forvirrer mig lidt her.

Der er næsten smurt for tykt på med Katrines slibrighed/fjendtlighed. Det kan du gøre mere "show, don't tell", mere diskret, og mere langsomt opbyggende. Du har demonstreret rigelig evne til mere underspillede relationer.
Den konstante 100 % spænding får faktisk konflikten til at miste lidt "bid". Det er lidt mere creepy, når konflikt (og udbrud som der, hvor hun var ved at slå) bobler under overfladen og kommer uventet. Når konflikten altid er "på", kan du ikke overraske læseren.
Jeg er også lidt i tvivl om, hvad der er nyt, og hvad der er gammel konflikt. Cecilie har forventet galden, men bliver stadig overrasket over nogle ting? Hvad er deres historie, hvor går grænsen?

Jeg undrer mig også over, hvorfor Cille ikke bare flytter væk? Hun er gammel nok til at køre bil (og derfor lovmæssigt gammel nok til at tage ejerskab over sit liv). Hvad holder hende til Katrine?

Meget fint at se en situation, hvor Katrines menneskelighed skinner igennem - og falder til jorden pga de forventninger, hun har opbygget i Cecilie.

...som vendes igen senere.

...og igen.

Okay, anden halvdel af historien leger med mine forventninger på en rigtig fed måde. Det er jeg helt vild med.

Slutningen forvirrede mig enormt de første tre gennemlæsninger. Så forstod jeg endelig, hvem der sagde hvad, og hvad der var sket. Det er en okay slutning, men jeg synes ikke, der er bygget rigtigt op til den. Et hint eller to mere til Katrines knap-så-søde natur kunne måske hjælpe?

Også jeg var godt underholdt og ville gerne følge Mark til kirken. Hvor den snubler for mig, er at du undervejs hele tiden har Marks indre synsvinkel. Alt foregår i hans tanker - og så - samtidig med at han skvatter, så skifter du synsvinkel til alvidende forfatter. Det er synd.

Men dit tempo er godt og højt og fint mix mellem real life og tanker.

Mikala

Hej Angelie,

Det er et rigtigt godt stykke arbejde du har lavet. Nu har du fået så meget ros ovenfor, og det er fuldt berettiget. Dejlige billeder og et godt flydende sprog. Det er en fornøjelse at læse, men det ødelægger også en del af gyset for mig.

Jeg tror du med fordel kunne arbejde med dine sætninger. Det er meget behageligt at læse dine lange glidende sætninger, men et gys er alt andet end behageligt. I scenen hvor Katrine kommer ind på værelset, kunne du med fordel lave kortere sætninger, som tvinger læseren til en nærmest gispende vejrtrækning, lige som Cecilie har. Hvis du har mod på at lave halve eller afkortede sætninger, vil det også øge ubehaget ved at læse. Men det er selvfølgelig en fin balancegang mellem at skabe ubehag og have en læsværdig historie.

Du har helt sikker fat i noget af det rigtige og du evner at holde mig fast til skærmen hele vejen igen. Jeg er ikke i tvivl om hvem der myrdede Katrine, og jeg er vild med din subtile måde at sige det på. Rigtig flot arbejde.

Mvh
Peter

Hej Angelie.

Wow! Elsker denne novelle, og hold k*ft, hvor er du dygtig til at holde kortene tæt på kroppen. Jeg havde absolut ingen anelse om hvor historien var på vej hen før i allersidste afsnit, men så snart man ved det, er det tydeligt at du har viftet med hentydninger hele vejen.
Vildt flot.

Lidt ris og ros:

Fantastisk indledning med de fysiske indtryk af huset. Man får virkelig fornemmelsen af afmagt og ensomhed, mens Cecilie går fra bilen og ind i huset.

Til gengæld er der lidt uklarhed om Cecilie og Kristoffers alder. Fordi vi ikke ved hvad der er sket med Ceilies mor, er det umuligt at afgøre, om faderens hjem er en mellemstation ved en hjemmefra-flytning, så hun er over 18, eller om hun er under 18, og derfor - af en eller anden grund - tvunget til at bo i huset.
Samme med Kristoffer som er svær at placere aldersmæssigt, for der kommer først et egentligt hint, da du fortæller, at hun læser for ham, selv om han egentlig godt kan selv. Så skyder jeg mig ind på, at han må være 8-10 år eller noget i den stil.

Lidt knas undervejs:

Det ser ud som om du bruger de tre prikker som punktum. Det er jeg ikke sååå vild med, men okay. NÅR du bruger dem, er der dog et par regler:
Hvis det er en sætning der afbrydes (eller som når du bruger dem til at indikere tøven), skal der være mellemrum mellem det sidste ord og prikkerne.
Hvis det er et ord der afbrydes, skal der ikke være prikker.

Din tegnsætning omkring replikker smutter, når du bruger indskudt inkvit (replik - inkvit - replik). Der skal inkvitten kun afsluttes med komma, hvis replikken er opdelt. Altså hvis der ikke er fuldt stop i replikkens første del. Ellers skal inkvitten afsluttes med punktum.

Nogle få steder virker teksten lidt for engelsk-influeret. Næsten som om du har skrevet den på engelsk og så oversat den. De fleste steder er det dog blevet almindeligt dansk sprogbrug, men denne virker forkert:
om han havde samlet op på noget.
Lyder som en ukorrekt oversættelse af ´if he had picked up on something´, og det burde - efter min mening - være ´om han havde bemærket noget´ eller ´om han havde fattet mistanke´.

Ellers har du et hav af guldkorn undervejs, og alt i alt er dette en virkelig vellykket gyser.

Mvh
Eddie

Super godt digt ....kunne næsten mærke lysten til at bryde ud af den tunge normalitet....leve lige nu ...

Du skriver godt og levende. En god beskrivelse af en ung piges frustrationer over sin nye stedmor. Du er god til antydningens kunst og de små hints med stor effekt.

Jeg debaterer lidt med mig selv om jeg synes det virker? I løbet af novellen får jeg oplevelsen af at det er HP der opfatter sin stedmor som ond, og ikke stedmoderen der er det (men nok heller ikke ligefrem elskelig). Jeg mangler måske lidt en begrundelse for hvorfor HP bliver nødt til at flytte ind, hvilket måske kunne hjælpe til at forklare hendes handlinger.

Som andre har skrevet holdt jeg også rigtig meget af de natlige besøg på værelset - rigtig god beskrivelse!

Hej Angelie, rigtigt gotisk sceneri som det er muligt i Danmark, en herregård. Så er der ellers dømt drama, det helt klassiske med skilsmissebørn og deres forhold til papforældre. Jeg kan godt lide den måde du beskriver hp's reaktioner på, når Katrine kommer med sine udtalelser. Hun virker godt nok også usympatisk, men så kommer det... ja, det røber jeg ikke her af hensyn til kommende læsere. Det er spørgsmålet, om det mere er et drama end gyser, men jeg synes bestemt det er effektivt skrevet som sådant og meget overraskende, godt med følelsesmæssige konflikter. Små sproglige knirkerier, men ikke så mange at det gør noget. Den rev mig da med. VH Mons

Hej Angelie

Fornem præsentation af al den vrede og de frustrationer, der flyder i relationerne mellem positionerne i et helt almindeligt familieopbrud - jalousi mellem datter og stedmor kuldslår alle forsøg på det gode liv ...

mvh søren

Rigtig flot skrevet. mere har jeg ikke at sige.

The chase is sometimes sweeter than the catch
Jeg er ufatteligt vild med sidste strofe.

Velskrevet digt. Rigtig god sammensætning! :)

Nu kan man sige så meget til en tekst der fremtræder i digtform.
Nåh, men jeg synes den virker godt, som et opmærksomhedsråb mod det 'mekaniske menneske',
Som har så mange formkrav til sig selv og omverdenen, at det nok fungerer, men ikke lever.

Kynismen mig følger
Skyen over din sol
Hårde ord på min tunge
Som hiver dig ned

kunne måske skærpes rytmemæssigt sådan:
Kynismen mig følger
en sky mod din sol
min tunge blir hård
og hiver dig ned.

De svage og grimme
Under min næse
Under min finger
Under mit skind

Synes jeg er knaldgodt

Jeg er meget imponeret.

Dette psykologiske kammerspil bliver afslappet og kontrolleret rullet ud for læseren. Du er tro mod dine karakterer, er god til at tegne hovedpersonen og hendes udfordringer op på en smuk, underspillet måde, der virker super troværdigt. Derudover skal du roses for at vælge et klimaks der fastholder historiens stemning af ubehag og uafklarethed.

Rigtig, rigtig godt!

Hej Angelie

Din novelle handler om et vedkommende og meget nutidigt emne - den svære konstellation som sammenbragte familier er. Det var spændende læsning.

I starten er jeg noget i tvivl om, hvem HP er - aldersmæssigt og mht. livssituation - og hvorfor hun skal bo dette sted, hvor hun ikke har lyst til at være. Jeg savner det som sådan ikke, men kunne måske alligevel være noget, der kunne gøre historien endnu mere levende i forhold til gyset.

Jeg kan godt lide dine beskrivelser af HPs forhold til de øvrige familiemedlemmer, navnlig stedmoren og lillebroren. De bliver meget nærværende.

Stedmorens mystiske adfærd og deres anspændte forhold er medvirkende til at skabe en stemning af et gys, men samtidig bliver det ikke tydeligt nok for mig, hvorfor HP ligefrem føler sig forfulgt.
Din slutning synes jeg ret godt om, da jeg opfatter det som at HP har slået stedmoren ihjel og fået det til at ligne et selvmord. Hvis stedmoren bare begik selvmord, synes jeg det ville være noget umotiveret. Der er mange andre handlinger, hun kunne gøre, inden hun skulle ty til dette. Dog synes jeg som nævnt også at det kunne være endnu bedre vist i novellen, hvad der driver HP til at begå mord.
Du har nogle rigtigt fine beskrivelser af HP kort før og efter, hun har hørt at stedmoren har begået selvmord. Jeg synes du fik en fin tvetydighed frem i det HP havde nogle reaktioner, som både kunne tolkes som reaktioner på sin situation og senere på stedmorens selvmord - men som samtidig kunne anes at være et hint om, at hun selv havde en finger med i spillet.
De kommer her med et par ord om, hvordan jeg opfattede dem:

"Min hjerne var helt stivnet. I koma efter endnu en næsten søvnløs nat. Det her stopper nu."
Denne bed jeg ikke mærke i, da jeg læste novellen, men tænker efterfølgende at den er med til at skabe en uvished om, hvilken rolle HP spiller i det dødsfald.

"Til sidst fandt jeg hende ude på terrassen i gang med sin kalligrafi. Hun så koncentreret ud. Det var perfekt."
Uha, perfekt i forhold til hvad? Tænkte jeg. En helt uskyldig tanke om, at stedmoren ikke plager hende så længe hun er koncentreret eller et perfekt offer for en forbrydelse...?

"Jeg fiskede min lydløse mobil op af lommen og så, at min far havde ringet syv gange. Der lå en telefonbesked.
"Cecilie, ring tilbage når du får den her besked." Han lød helt forkert. Helt, helt forkert. Det løb mig koldt ned ad ryggen og jeg skævede til Kristoffer for at se om han havde samlet op på noget."
Det virkede på mig påfaldende (på en god måde), at hun har sat telefonen på lydløs. Hun har jo trods alt lige søgt en masse job, som hun venter opkald på. Og hendes kuldegysning kan både skyldes, at hun uskyldigt aner noget grumt eller den spænding, som en morder vel kan have over det, de har gjort.

"Min far prøvede at overbevise mig om at det ikke var min skyld, men det var jeg ret sikker på, at det var."
Hæhæ. Så det er hun sikker på... I afsnittet lige før denne sætning får du også fint beskrevet hvordan HP får budskabet om stedmorens død på en så neutral måde, at man ikke kan greje, om det kommer som et chok eller ej. Det er fin brug af tell i stedet for show, hvor tell virkelig kommer til sin ret!

Tak for god læsning - i særdeleshed slutningen.

Venlig hilsen
Anja

Jeg synes, du skriver godt. Dit sprog er levende og du har godt fat i dialogen også. Samtidig har du formået at skrive en spændende historie, der hele tiden holder læseren fanget. Dine beskrivelser af stedmoderens forhold til HP fungerer godt, og hele familien virker levende ligesom huset gør det.

Til gengæld må jeg indrømme, at det gys der er i historien ikke har den store indvirkning på mig. Det er selvfølgelig ækelt, at stedmoderen sådan bevæger sig ind i HP's værelse i løbet af natten, men jeg synes scenen bliver for kort og overfladisk beskrevet til at uhyggen for alvor begynder at indfinde sig.
Derudover sidder jeg, efter at have læst novellen til ende, tilbage med en fornemmelse af, at der er et eller andet, jeg har overset. Stedmoderen har begået selvmord, tror jeg, men jeg er ikke sikker, og selvom HP kunne have motivation til på en eller anden måde at stå bag, er der intet, der tyder på det. Jeg har i hvert fald ikke fanget det, hvis det er.. Heller ikke da jeg læste slutningen igen.

Hej Angelie, det er en meget velskrevet og medrivende novelle. Forholdet mellem fortælleren og stedmoderen og lillebroderen er rigtig godt leveret - faderens forhold til datteren måske ikke helt så meget. De forskellige anslag til uhygge er også rigtig gode, specielt med stedmoderen på pigens seng. Måske sætter du dig lidt for meget mellem to stole, idet man tror at det er stedmoderen, der vil levere ondskaben og du så til sidst lægger op til noget andet. Måske kunne du få din hovedperson til at virke lidt mere ustabil og måske være lidt mere egoistisk/farlig, det kunne også lade slutsætningen med barnehånden i hendes være mere uheldsvangrende. Slutningen er ellers i top og detaljen med papiret et fint fingerpeg om, at hun har haft skumle planer hele tiden.

Historien holdt mig fanget ved skærmen, ja man ved ikke hvad hinanden rummer uhhhh (kvinder)
godt gået Fink

Hej Angelige,

En rigtig fin og anderledes historie. Gyset er snigende, og scenen hvor stedmoderen forlader værelset er virkelig fed.

Syntes dit sprog er godt, og tegningen af forholdet mellem Katrine og Cecilie er rigtig godt.

Faderen er lidt mere vag i billedet.

Rigtigt fint, at Cecille selv tager sig af sagerne, og fint at du beskriver det så indirekte.

Held og lykke i konkurrencen :-)

VH Jan K

Dette er en anderledes gyser. En dysfunktionel familie. Det er jo slemt nok, men man tænker længe, at det eneste dødsoffer er en kat, som oven i købet er gammel og udslidt. Men så kommer dødsfaldet til sidst. Jeg synes det kommer lidt umotiveret. Selvom det hele jo spidser til, så er det noget voldsomt at begå selvmord for det. Så jeg ved ikke rigtigt om jeg skal kalde det en god historie, men det er en god beskrivelse hvordan gemytter tørner sammen med katastrofal effekt.
Kåemer

Hej Angelie,

En rigtig god historie, med fine personkarakteristikker. Din beskrivelse af forholdet mellem datter og papmor er meget realistisk. Faren der er som en lus mellem 2 negle og lillebroren der bare gerne vil være sammen med sin storesøster.

Jeg blev et øjeblik lidt i tvivl om hvorvidt Cecillie bare var på besøg eller om hun virkelig skulle flytte ind, men det viste sig så at være symptomatisk på forholdet mellem hende og Katrine. Jeg læste faktisk din historie sådan, var det var Cecillie der myrdede Katrine (selv om hendes reaktion ikke talte for det.).

H