Hej Allan,

mega fed tekst! Poetisk får du beskrevet så genkendelig og relaterbar en følelse og logisk konklusion, fuld af determination og mod. Samtidig rummer selve ordet Alaska, og måske destinationen, en ydmyghed og askese, en privilegie-bevidsthed - altså, havde du valgt... nærmest hvilket som helst andet navn og anden destination, selv her i DK, kunne teksten nemt læses som privilegieblind.

Personligt ved jeg med statsgaranti, at jeg ikke kunne rejse til USA, uden at sætte en masse alarmer i gang - men det er en anden historie. Alligevel får du mig til at drømme med homie, og det er sgu stærkt gået :-)

Hatten af herfra for en dyb og alligevel let tekst, om at finde sig selv, som jeg tolker det. Hvadend og hvorend man gør det, er det nok altid en sund øvelse, uanset tid og rum - det er sådan en skam at det engelske ord "Solitude", som på engelsk er meget positivt betonet, på dansk ingen oversættelse har, udover "Ensomhed" (den officielle oversættelse) og måske Alenetid; som dog ikke i mine øre lyder positivt, altså alenetid. Alle konstruerede sprog, som alle vel er, betinger vores tænkning, åbenlyst - tak for en tekst der sprænger tænkningens og sprogets begrænsninger, med allan... alskatisk... øhh, hvadend man kalder tænkning, Alaska-style :-)

Kh Ansu
PS: håber at du stadig er kreativ - din skriveøvelse herinde for nylig var fed, ligesom teksten her. Tak for at lade dem, og de andre jeg endnu ikke har læst, ladet ligge herinde gratis - måske en dansk tradition :-)