Hej Albert

"Cyklus" begynder med sommerens varme og livfuldhed og slutter forventningsfuldt. Det udtrykker en basal optimisme og en vis fortrolighed med tilværelsen hos digteren, der ifølge profilteksten har levet 32 vintre og dermed nogenlunde lige så mange somre.

Sommeren har præg af ekstase, men verset udtrykker også sans for det fine og sarte: killingerne og blomsterne.

Vinteren har sit stille højdepunkt i første vintermåned nær vintersolhverv: julen.

I efteråret kommer hænderne ned i lommerne.

Om foråret kommer de op af lommerne igen. Klar til sommeren, hvor det kan være svært at få armene ned for lutter begejstring ;)

Hvor er da hænderne i julen? Fristes man til at spørge. Ordet "bedende" bruges i sommerverset. Er der en forbindelse mellem julens Jesus-barn og sommerens nyfødte killinger ?

Rytmen i dette "rim og vers" er let uregelmæssig - et virkemiddel, som eksempelvis en forfatter her på fyldepennen, Jytte Westendal, bruger helt bevidst.

Johannes Møllehave skriver et sted om Sophus Claussens rim, at de overrasker som dykænder, der dukker op på uventede steder.

Med hensyn til at skrive i regelmæssige rytmer henvises til en kommentar her på fyldepennen.dk af undertegnede til digtet: "Min krig for kærlighed".

Ps. Der har ikke været tid til at tjekke om den nævnte navne er stavet rigtigt, håber det går endda.

Vh
Frank Colding

Virkelig et smukt digt! Ha' en dejlig dag! :-)

For min part ville jeg godt have skilt sex, forelskelse og kærlighed lidt mere ad i denne beskrivelse.
Som du skriver det er det jo i og for sig ok.


Kærlighedens glæde
Amors pil rammer plet
Den lænkende kæde
to hjerter i flet
Sødme, latter og smil

Synes jeg har en god rytme og det er en udmærket ide med den lille opremsning i hver af versenes sidste linie.

hej albert.
smukt følelses digt om vores årstider som jeg syntes mægtig godt om.
hilsen schane.

Hej Albert.

Hvilket dejligt digt, hvor du rammer mange af de følelser, vi kan have i forbindelse med årstiderne.
Jeg kan rigtig godt lide, du slutter med foråret, - det i sig selv er befriende.
Dejlige billeder du skaber med en vis melankoli, som jeg rigtig godt kan lide.

Mvh Jytte

Hej Albert

Hold da op, det går over stok og sten! Sjov historie, jeg har meget sympati med din antihelt, Eagle Eye. Der mangler ikke noget, indianere, whisky og kugler fløjtende om ørerne. Men måske sker der lige lovlig meget til så kort en historie, man bliver jo helt forpustet og når ikke rigtig at komme ind under huden på den gode Eagle Eye. Nogle flere punktummer ville nok også hjælpe på følelsen af forpustethed, kan man sige det?:-) Måske er der sket et eller andet, da du uploadede historien, for der er nogle umotiverede linieskift og indimellem nogle tal, der ikke rigtig giver nogen mening?

Men en underholdende historie, det var det!

Signe