Jeg er vild med sætninger som: "slap kreativiteten løs på grimmeste vis" - skønt :-)
eller "men jeg er alene om at være ligeglad, og det er tungere end jeg troede" - en sætning med nærmest uendelig dybde.
En helt fantastisk tekst du der har fået skruet sammen.

Angst er ikke noget jeg forstår mig alt for meget på, men jeg synes det her er vildt fedt skrevet. ideen med at bruge en snegl til at beskrive det er ret unik (tror jeg ihvertfald) men fungerer rigtig godt.

Fedt emne at belyse - i starten synes jeg det var lidt specielt med en snegl, men er kommet frem til at jeg synes det er ret fedt:)

Virkelig fint at du bruger sneglen og dens hus til at forklare dette emne. Har selv funderet over det vedrørte tema på det sidste. Jeg er fan!

God kritik af samfundets overforbrug af smartphones og den evige struggle der medfølger når batteriniveauet er for lavt. God sætningstruktur da du bruger meget lange ord og det derfor er nemmere at læse når de står hver for sig

Jeg ved ikke hvordan dit digt skal tolkes. Dog føler jeg, at jeg kan genkende de frustrerende situationer, hvor der gives mange oplysninger/informationer/råd, som man skal følge, men uanset hvad man gør, så er det ikke godt nok. :D

whoops følelsesladet* :D

Et følelses ladt digt, er det for mig, fordi det også er mig relevant :'D. Synes dog opsætningen virker lidt forvirrende, men sådan er det jo med tankemylder :D

Wow - jeg elsker virkelig erkendelsen i digtet. Rimene og rytmen sidder lige i skabet!

Jeg tænker også på hvem det er du undskylder. Er det dig selv?

Det er et mega skægt digt ja somme tider ønsker jeg mig også ind i et eventyr, eller at være en af heltene i en bog. Mange af de personer du nævner kender jeg men "Frost" hvem er det ?

Jeg overvejer hvem du siger undskyld til. Er det til os, så kan jeg kun sige at mig behøver du aldrig at sige undskyld til. Jeg ville virkelig ønske at du ikke havde det så svært - at ingen havde det så svært. Men vi kan alle have dystre tanker, og som du engang skrev til mig er det ok at vi ikke alle er ens. Jeg deler gerne både dine dystre og finurlige tanker med dig. Du slæber mig ikke - jeg går gladelig vejen selv. Bliv endelig ved - du er fantastisk Agnes.

Hej Agnes :)
Det siges jo at det er menneskeligt at fejle men guddommeligt at tilgive.
Det er b.la. det jeg får ud af dit digt.

Alt det bedste,

D

Haha, fint. 10% er da ikke så meget endda. Dejligt snapshot fra et påtvunget samarbejde, hvor man ikke føler, man kommer til orde. Kunne være sjovt, hvis fortælleren tog ordet og sagde det, den blå hund hviskede hende i øret.

Hej Agnes. Mon ikke alle kender denne stemning - for det meste skifter vejret igen. Du fik det sat godt sammen. I familie livet bruger vi alle gaven af tilgivelse, det er det der får os til at holde sammen. Mvh Inge

Ja, er du virkelig skyldig i alt dette, så er der nok ingen undskyldning, så er det med at tage skeen i en anden hånd. Men måske er det netop det digtet giver udtryk for. Selverkendelse.

Kåemer

Hej Agnes

Efter at jeg har læst dit digt, er det første jeg tænker, at du virkelig skriver fra et ægte sted i dig selv og det får din tekst til at blive meget autentisk og berørende. Denne "jeg" i teksten udtrykker, som jeg læser det, en magtesløshed og en sorg over at være som hun er, og det du lykkes så godt med, er ved gennem digtets "jeg" at udtrykke den magtesløshed mange andre mennesker kender til i et parforhold eller i en familie. Det gør, som jeg oplever det, at digtet har en healende indflydelse på læseren, som måske, eller næsten sikkert selv kender til de følelser, som du sætter ord på og som næsten i en hver anden sammenhæng vil være umulig at formulere i en samtale over for et andet menneske. Du sætter ord på følelser, som er unævnelig og det gør du på en meget sårbar og ærlig måde.

Venlig hilsen
Ronn

Hvor er det fedt, at du skriver om dette! Jeg har også autisme og kan tydeligt genkende det med at forsvinde ind i sin fantasi, og det med at være mere stille og spekulere over ens fremtræden (f.eks. om andre ser en som mindre begavet). Så det er rart at læse om. Og også virkelig fedt, at digtet har en så positiv slutning :)