Hej Anton,
Et godt og stærkt digt du har bedrevet her. Nej her nær salten Østerstrand lader vi ikke en chance for at skåle gå til spilde, og skulle man formaste sig til at afvige fra denne kultur, så må man undskylde sig med enhver tænkelig eller utænkelige ... ja undskyldning.

Jeg kan iøvrigt rigtig godt lide den måde du inddrager nationalsangen, det lykkes du med uden at det kommer til at virke kunstigt, og samtidig har du formået at fange et godt udsnit af de situationer, hvor vi kan se os selv sige skål.

Det lugter lidt af tømmermændsrefleksioner ;-) men fedt at du sætter fokus på vores drikkekultur, som bestemt kan tåle at blive diskuteret og tænkt over.

Skål for det forhelvede
/trudi

Hej Fiemus
Så sidder jeg her - burde være gået i seng, men tænkte, at jeg da også lige kunne nuppe et enkelt digt eller to at gå i seng på ... jeg nåede kun dit, der er nu gået en halv time, og adskillige gennemlæsninger, og jeg er stadig ikke sikker på, at jeg har fat i den lange ende med dette digt (om det siger mest om mig eller dine evner, skal jeg lade være usagt, men jeg tror mest på dine evner - det stiller vist os begge i det bedste lys) ;-)
DU er tarvelig (på den allermest fede måde) at sætte mine tanker sådan på overarbejde på denne tid af døgnet, griner.

For det første har jeg grublet længe over titlen, skal den være "Afsløret" eller er det med vilje, at den er "Af Sløret" (i to ord)? For mig vil det første give mest mening ... ellers har jeg virkelig ikke fattet en meter ;-)

Første del af digtet læser jeg som en barndomsdrøm, der er løbet ud i sandet eller forsvundet mellem fingrene på HP, som ballonen der forsvandt, men så er jeg i tvivl om, hvordan jeg skal forstå anden del af digtet ... måske er "tjeneren" ham/hende der fremprovokerer selverkendelsen om den bristede drøm ... Arh jeg giver op for nu. Jeg må vist lige sove på dit digt og meningen (en af dem - for med så åbent og super godt et digt, er der utvivlsomt flere). ¨

Jeg beklager min lange og måske yderst forvirrede kommentar. Jeg vil måske vende tilbage med en mere gennemtænkt? kommentar, når jeg har tygget lidt mere på dine ord.

Fedt og tankevækkende digt!
Mvh. trudi

Hej Fiemus
Hold da nu lige helt op et stærkt, fedt og modigt digt du har bedrevet her. Dit digt kan forstås ganske direkte, men med det jeg kender til dine tekster, omend det er længe siden jeg har læst nogen af dem, så er det næppe dit formål, og derfor kaster du straks mine tanker ud på opgaven om at finde mening - en dybere mening.

Det er ikke sikkert, at jeg har fundet DIN mening, det ved jeg ikke, men jeg har fundet min egen ... Minus uden plus giver ubalance på balancen, så kan man med egne midler forsøge at skabe et plus, som man kan sætte på kontoen, men nogen gange bliver det kun et tilnærmelsesvist plus ... Lidt som at forsøge at stille sulten på McD, man er mæt, men ikke særligt længe og bagefter er sulten blot endnu værre.
Når balancen er i ubalance, og der er mere minus end plus ender nydelsen ofte med at være bagbundet og forløsningen forkrampet (iøvrigt de to bedste strofer i denne lille perle af et digt).

Det er et smukt, ærligt og særdeles velskrevet digt, der maner til eftertænksomhed og fordybelse.

Tak for indblikket i din lille perle her.
Mvh. trudi

Hej Poul
Et fint digt i al sin enkelhed. Jeg er især vild med første strofe. Billedet er ganske enkelt genialt.
Jeg synes digtet ville stå stærkere, hvis du undlod den sidste strofe. I mine øjne yder den ikke helt de første to strofer retfærdighed, hvilket er lidt synd, for de er virkeligt gode (specielt første strofe), og fordi de er så gode er det svært at runde digtet af på en lige så stærk måde, men en mulighed kunne i min optik være at undlade sidste strofe.

Et godt og velskrevet digt, der står stærkt i sin enkelhed.
Mvh. trudi

Hej Gitte
Jeg kom lige forbi dit efterhånden gamle digt her, men det er godt - rigtig godt faktisk.

Jeg er især vild med disse vers;
"Smerte
der er et hul i maven
en knude bag brystet
en sten i maven, en ørken
i svælget"
Det er gode billeder, du skaber og digtet som helhed fungerer, og det rammer mig.

Godt og velskrevet digt
Mvh. trudi

Hej Jytte
Et rigtigt godt digt med din sædvanligt gode sans for rim. Dit budskab står klart, og man kan vel dårligt være uenig. Det er så hyggeligt med lysene i den mørke tid, men alting med måde ...

"Selv flagstangen står, som et udråbstegn!" - et skønt billede du her tegner.

Fortsat god søndag
Mvh. trudi

Hej Yvonne
Sikke et billedrigt digt du har bedrevet her.
Et alvorligt emne, livets skrøbelighed eller måske et forhold, så fint pakket ind. Uden de kærlige ord, der klinker skårene, ender vi op alene - langt fra dem der betyder noget.

Det er godt og velskrevet. Fin detalje at lade titlen "indramme" digtet med gentagelsen i første og sidste vers.

Mvh. trudi

Hej Jytte
Det er godt rigtigt godt det her! Imponerende hvor mange tanker du formåede at sætte igang med så få ord. Nogle gange er det velkendte "grå" (der kommer når det hele stoppes i blenderen) det mest trygge, men hvor er det skønt når man formår og tør at lade være med at være på forkant med det hele. Når man tør være i det ukendte :-)
Mon ikke vi alle kender følelsen, det tror jeg.

Et godt velskrevet lille digt, der står stærkt med sine billeder :-)
Mvh. trudi

Hej Marlene
Det er et rigtigt godt digt, du har bedrevet her. Så fyldt med gode sproglige billeder og et let flydende sprog. Et måske meget alvorligt emne beskrevet med en underfundig lunefuld humor, og alligevel så åbent at jeg kan se flere fortolkningsmuligheder i det. Jeg hælder dog nok mest til en depression/livskrise, der jages på porten af livsmodet, der vender tilbage og overtager bekymringernes plads.

Jeg har læst flere af dine digte og er ret vild med dine skrivestil. Glæder mig til at se mere fra din hånd!
Mvh. trudi

Hej Asbjørn

Det er et rigtigt godt digt du har bedrevet her. Dine ord kryber helt ind under huden og viser mig i verden, som jeg ikke kender til. Eller i et eller andet omfang kender vi det vel alle sammen, mon ikke alle mennesker indimellem har en eller flere stemmer de hører. Her får jeg dog fornemmelsen af, at det er mere end disse "almindelige" stemmer, der høres.

Din rytme er rigtig god, og gentagelsen af "Stemmerne" er rigtig god - ikke for tit, ikke for sjældent men med den helt rigtige timing.
Det slår mig dog, at du bryder lidt med, hvad du tidligere har gjort her:

"Stemmerne
jeg er byttet
de er jægerne!"

I resten af digtet skriver du "Stemmerne de ... ". Jeg ved ikke om det er bevidst, men jeg tror jeg ville vende den, så det blev:

"Stemmerne
de er jægerne
jeg er byttet!"

Det er dog absolut en detalje, som ikke skal tage noget fra dit rigtigt gode digt, og måske er der en mening med, at du har vendt den, som jeg ikke har fanget.

Et rigtigt godt og velskrevet digt, der ramte mig :-)
Mvh. trudi

Hej Margrethe
Intet mindre end fantastisk.

Fin lille genistreg, og fedt at "livet" ikke går i 0 igen, men starter forfra ved 1.
Det er enkelt, velgennemtænkt og ... nej "velskrevet" er det ikke, for det kræver ord ;-)

Mvh. trudi

Hej Hanna
Et smukt og stærkt digt, som rørte noget i mig - sendte mig ned af mindernes allé mod dem jeg har mistet.

Du har mine øjne bedrevet tre genistreger i dette digt - så stærke ord, at de brænder sig fast;
Du ligger i din dagligstue uden dine lyde. - det er virkelig spot on
Din sjæl var dit aftryk, og nu historie - smukt og præcist
Livet går videre, og minderne består. - Det er sådan det er

Faktisk kunne de tre ovenstående vers næsten stå alene, men det er et smukt, velskrevet og nærværende digt, som rammer hovedet på sømmet.

Tak for en fin læseoplevelse og tur ned blandt minderne.
Mvh. trudi

Intenst? også i dén grad!
Intethed? ja måske, men en meget sanselighed intethed!

Dine ord fænger fra første stavelse. Du kan uden tvivl noget med ord og sproglige billeder, som er misundelses- og beundringsværdigt :-)

Bare lige en detalje - i sidste linje ville jeg enten slette "være" eller skrive "overseT og overleveT", men ellers sidder det (som det andet jeg har læst af dig) lige i skabet :-)

Mvh. trudi

Det har du vel ikke ;-)

Det er godt skrevet og godt formidlet - fed idé! :-)

Bare lige en lille ting, som absolut er en lille ting, men med så få ord ord, kommer jeg virkelig til at kigge efter om alle ord er nødvendige, og faktisk synes jeg godt, at du kunne undlade "men". Det ville virkelig få det til at stå stærkt og præcist!

Det er selvfølgelig en absolut petitesse, og den skal ikke tage noget fra din gode idé :-)

Mvh. trudi

Hej Fie

Jeg har læst flere af dine digte nu. Du har en virkelig fed og spændende skrivestil! Det er en fornøjelse at læse, du skaber gode billeder og masser af tanker hos mig som læser ;-)

Mere konkret til dette digt, så ser jeg det lidt som et "to-i-en"-digt, og efter at have læst flere af dine andre digte er jeg ret sikker på, at det ikke er tilfældigt ;-)
Jeg kan egentligt meget godt lide det og synes det giver en god effekt med kontrasterne mellem "de to" digte, men omvendt så synes jeg også næsten, at det første "digt" er så stærkt, at det næsten fortjener sit eget digt. Det er så stærkt i sig selv! :-)

Men men det skal ikke tage noget fra dit rigtigt fine digt med din triste historie. Jeg er ret vild med den måde, hvor du leger med formen og opsætningen i dine digte - og bestemt også i dette!

Mvh. trudi

Hej Jytte

Hvor er det godt!
Gennemført og fuldendt.

Imponerende at du har formået at holde den stramme struktur hele vejen igennem, men det virker super godt, og din kreativitet med ordene er også ganske fantastisk ;-)

Jeg har faktisk kun én ting. Jeg studsede over om "mod" måske skulle/kunne have været "med" i stedet for, men det er absolut en petitesse, og jeg er ikke engang helt sikker på, hvad jeg selv ville bruge, så det skal absolut ikke tage noget fra din smukke ordleg! ;-)

Mvh. trudi

Hej Ace

13 ord ... 13 stærke ord ... 13 stærke ord i balance.
Sjælen er digtets balancepunkt - den 6. linje af 11. Jeg tvivler på, at det er tilfældigt, og hvis det er så skidt for det giver en super god symbolik (i hvert fald i mit lettere forskruede hoved ;-)). Det er ganske imponerende, hvad du formår at få sagt/tydeliggjort på 13 ord.

Jeg kan godt lide kontrasterne, du stiller op. Det er også en lidt af en geni-streg, at lade sjælen være balancepunkt (beklager, den kan jeg ikke helt slippe), men sjælen (og dens forfatning) er også balancepunktet i livet.

Det er et fedt og tankevækkende digt
Mvh. trudi

Hej Jytte
Et enkelt, smukt og meget sigende digt du har skrevet her. Dit ellers korte digt er spækket med smukke (og triste) billeder. Det er imponerende, at du formår at lægge så meget stemning og følelse ind i digtet med så få ord.
I skyggen bag solnedgangen - dette korte digts bedste linje. Jeg er helt vild med den, den er smuk, rammende og rummer en snert af tristhed.

Tak for de fine billeder, du giver mig her
Mvh. trudi

Hej Heidi
Et kort og meget sigende digt du har bedrevet her.

To enkle men meget essentielle spørgsmål, som sætter tanker i gang. Du får sagt meget på få ord, og du rammer en følelse af eftertænksomhed og resignation.

Mvh. trudi

Hej Mikala

Sjovt at se dig kaste dig ud i digte også (jeg blev lige lidt gladere der ;-)). Dine noveller er jo som regel ganske fremragende, i hvert fald set af en der aldrig har læst andre noveller, end dem man bliver tvunget igennem i skole og gymnasie, så jeg var spændt på at se dit digt her, og jeg kan faktisk ganske godt lide det. Indholdet eller historien, om man vil, går klart ind ved mig, og jeg er ikke i tvivl om, hvad det handler om.
Jeg synes dog godt, at der kan arbejdes lidt på formen. Strammes op så det kommer til at stå stærkere. Her nedenfor har jeg forsøgt at skære lidt af det, for mig, overflødige væk og kaste et par kommentarer/tanker ind undervejs;

Det raser i hendes krop
Stormen af så forbudte tanker
Tunge dufte fra havens blomster sætter
ufrivilligt
flere i gang
Nedenunder, det uforløste skrig
Den uberørte hud, (der) synger sin klagesang - her kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg synes, at "der" skal skæres væk

Omkring hende virker verden så uinteressant - uinteressant kunne erstattes med ligegyldig, så du ikke gentager dig selv i næste linje?
Intet fanger interessen, som tanken om dét
Billeder der dukker op, glimtet af én, der ligner - super formulering!
Tanker om det aldrig sete, - her ville jeg lave linjeskift af to årsager; både for læsevenlighedens skyld, men også for at få sidste linje til at stå stærkere
det aldrig skete, summer rundt i hendes sind

Stranden ligger nøgen og venter, badebroen er tom
De to kunne dele oplevelsen her - fjernt fra virkeligheden
Duft af hud, smagen af saltvand og det, der ikke måtte ske
Jeg ville lade digtet slutte her, da jeg synes, at dine sidste linjer er lidt overflødige, og at digtet får en stærkere afrunding på denne måde, da den (nu) sidste linje kommer til at stå stærkere, da den får lov at bundfælde sig mere end før, da man ikke skal læse videre nu. Sidst men ikke mindst synes jeg, at det giver en fin lille sløjfe op til starten af dit digt med de forbudte tanker.

Et rigtigt godt digt med potentiale til at blive endnu stærkere med nogle relativt få og små justeringer af formen :-)

Mvh. trudi

Hej Glenn

Jeg kan godt lide dit digt her, det virker så livsbekræftende på sin egen måde, og hvad kan man ønske sig mere, end en ven, der tager ens hånd og tager en med ud og kigger med åbent sind. En der hjælper en til at se, hvor fantastisk verden og livet er, hvis man indstiller sit perspektiv til at se de små ting.

Undervejs fik jeg et billede af to gode venner, der ligger på en stor græsplæne en varm sommerdag og kigger op på skyerne der driver forbi deroppe på himlen. En af de dage som ikke fås bedre ;-)

Et godt digt der sætter tankerne i gang - vi må huske at møde verden med et åbent sind og turde drømme.

God weekend
Mvh. trudi

Hej Chinchin

Jeg blev hevet ind til dit digt her af din overskrift, som jeg syntes lovede noget spændende, men jeg syntes desværre ikke helt, at digtet levede op til de forventninger, jeg havde.
Sproget og "stemmen" i digtet er lidt for fortællende. Jeg får alting serveret og skal faktisk ikke rigtigt tænke selv, så jeg ender lidt med at sidde tilbage med en følelse af: nå? - og hvad så nu? Jeg bliver ikke rigtigt fanget af det.

Jeg tror faktisk måske, at denne tekst ville gøre sig bedre, hvis du uddybede den lidt og så puttede den over i en kategori, som noget prosa, måske skulle det være en lille kort novelle i stedet for? I hvert fald synes jeg ikke rigtigt, at den fungere som et digt. Hvis du synes, at det skal være et digt, så vil jeg foreslå dig at prøve at skrive nogle flere følelser og "jeg'et" stemning ind i digtet, så det ikke bare, for nu at sætte det lidt firkantet op, er nogle oplysninger, der smides i hovedet på læseren.

Som det er lige nu, har jeg det lidt som om, at det bare er en, der står og fortæller mig en masse lidt ligegyldige ting, så jeg glemmer lidt at "høre" efter, og det er rigtig synd, for jeg synes faktisk, at det er en udmærket idé du har her - specielt hvis jeg har læst det rigtigt, så det er en drøm, digtets jeg vågner af?
Det kan der blive et super godt digt ud af, hvis du kan få stemningen, tanker og følelser ned i digtet, så det ikke bare er en oplæsning :-)

Held og lykke med det
Mvh. trudi

Hej Ahmet
Hvor er det et godt kort og præcist digt.
Du maler nogle meget sigende billeder med få ord.

Det er super godt, super velskrevet og en rigtig god idé.
Mvh. trudi

Hej Kirsten
Hvor er det godt! - du får sagt enormt meget med relativt få ord.
Jeg kender historien (den kunne være min), og nu sidder jeg så tilbage og håber, at min historie ender som den i digtet gjorde..

Dine rim er gode og fungerer fint. Jeg har kun en smule med kærtegn/jærtegn - ikke fordi det ikke rimer, men jeg ved ikke, om jærtegn passer ind i sammenhængen her, men måske er det bare mig, der ikke kender ordets rette betydning...

Et rigtigt godt og velskrevet digt, som tilmed er yderst genkendeligt.
Mvh. trudi