Sikke et smukt og opløftende digt. Især følgende ramte mig dybt:
"Mening er et
af livets største
gaver"
Det er så sandt og noget som virkelig har sin tyngde, i al sin lethed. Mange tak for digtet.

Hjerteskærende. Sikke smukt formuleret og et billede på en absurd "tristhed?" som jeg tror de fleste vil kunne forstå - et ellers svært emne at gøre alment forståeligt! Flot gjort, flot skrevet og modigt delt.
Tak

Wow. Det digt rammer dybt. Det jeg for ud af digtet et en smertefuld tilstand - en form for udmattelse af en belastende overtænkning og kampen mod den baggage fra fortiden man konstant slæber rundt på og er tynget af vægten af. Det kan føles meningsløst og som om man er i et bur, hvor man har forsøgt så meget at komme ud af, men mislykket hver gang. Til sidst gør det så ondt at se sig selv være i det bur og man vil bare godt have lov at slukke for bevidstheden, så det ikke skal gøre ondt. Måske vil det naive liv, være et dejligt liv. Naiv som et barn, ikke tynget af fortid og løftet af begejstringen i det små - et naivt liv, med en umiddelbar begejstring for det foran sig.
Tak for dine ord.

Ord taget fra svævende oppe på den lyserøde sky og i varmen af når kærligheden fuldender én. Smukt og strålende skrevet.

Sikke et smukt og beroligende budskab. Jeg bliver helt varm indeni af tro og håb på det bedste i tilværelsen - for du har jo så meget ret. Særligt rammer følgende sætninger mig "Mød din næste med opmærksom hed,
livet får indhold og man er ikke ked"
Du fik i hvert fald trukket et smil hos mig i dag, tak for det.

Sikke nogle smukke ord. Jeg tolker en form for uro, flygtighed, jagen efter livet, som med den rette, måske bliver oplyst til en klar virkelighed af at livet ikke skal jages, men nydes.

Smukt at beskrive det som er så svært at sætte ord på - for som du selv skriver, det er sløret. Det er en abstrakt oplevelse af livet du formår at koge ned til noget der giver så god mening. Jeg tror mange kan relaterer.

Sikke en rørende tekst! Jeg tror på at langt de fleste kan relaterer til trangen for at flygte fra den brutale virkelighed. Jeg mærker virkelig dine ærlige ord. Indsigtsfuldt og giver stof til eftertanke.
Bliv endelig ved med at dele det inspirerende arbejde! Tak.

Hej Vidar
Jeg tror vi deler en dyb fascination for havet. Havet vækker en usammenlignelig nærhed af det lige her - og samtidig rum og plads til tankernes spil om perspektiv på det der er større.
Smukke ord du skriver "hvor trådene som strenge i vindharpen akkompagnerer havets sang fra dybhavsvæsnerne og mit hjerte"
Tak for læset.

Wow.
Det er ord der virkelig rammer mig. For mig, rammer digtet helt derinde, hvor jeg ikke tør at dykke ind - helt inde ved den nøgne opgivenhed. Mange tak.

Wow. Jeg er næsten helt mundlam.
Hvor er det smukt. Og meget dybfølt. Jeg læser den og oplever en masse usikkerhed, fortvivlelse og næsten også ængstlighed - som om man ikke nogensinde synes at have fundet sin plads i verdenen og livet. Det lægger fundamentet til en indre mistrivsel og en grunlæggende urimelig hård opgave om at skulle kæmpe hver dag for at bevise over for sig selv at livet er værd at leve for. Det er bare ikke nødvendighvis så nemt at se fra dybet af et udgravet huld. Eller på bunden af flasken.
Vh Riber

Jeg tror alle som læser de få ord, forstår øjeblikkeligt og instinktiv hvad du forsøger at omfavne. Utroligt simpelt og elegant.
En leksikon som jeg tror er svær at lære nu om dage, er at intet skal være perfekt! Det skal bare være godt nok.

Vh Riber

Sikke et fint og elegant værk om kærligheden - og længslen efter den tosomhed som virker så livsbekræftende. Jeg blev helt hjertevarm da jeg sad og læste den.

Vh Riber

Hold da op et rørende digt.
Jeg fornemmer en frustration og måske en vis sorg. Jeg må læse flere af dine værker!

Vh Riber

Du forstår virkelig at bruge billedsprog. I mine øjne, et enormt smukt digt. Jeg kan ikke helt sætte min finger på hvordan, men for mig rammer den nattens mystik og følelser der følger med.

Riber

Uha, hvor sorg kan tynge og virke meningsløs. Jeg synes dit digt har en klang af livet i større perspektiv og på samme tid beskæftiger den sig helt nede på jorden, med hverdagens "almindelige" følelser og indre konflikter.
Jeg nød at læse dine ord

Riber

Hold da op hvor du kan fortælle imponerende meget med kun få vers.
Når jeg læser den, fornemmer jeg er dyb længsel efter at være forelsket - ja, måske endda noget så grundlæggende som at være forelsket i selve livet - men at have en følelse af at være holdt tilbage af sine egne følelsers bur. Det har ingen fornuft. At kunne kigge ud af vinduet, se solen og høre fuglefløjt, men ikke mærke den ønsket glæde ved det. Det er en ubærlig magtesløs situation at være i.
Al held og lykke med at få foråret ind i hjertet igen.

Riber

Sikke en rørende historie! Jeg kan kun forestille mig hvordan sorg og den magteløse uretfærdigheds fornærmelse har væltet ind over dig, da du fik den ærgerlige nyhed. Jeg bliver helt rørt ved tanken om at livet altid ordner sig, uanset hvad man støder ind i.
God fornøjelse ved massagebænken.

Riber

Hej Signe
Jeg må være ærlig og sige at jeg blev betaget da jeg læste de sidste to-tre linjer. De fangede, for mig, en enorm sårbar og personlig følelse. En følelse som ikke har et navn, men omfavner en larmende fortabthed og længsel på samme tid. Her er den stille ro og fred, det eneste som giver mening.
Smukt.
Riber