Et super smukt digt! Som jeg ser det, er vi lidt af begge dele. Vores liv på jorden er begrænset, men vi er også et frø af menneskeheden, som sætter nye frø, og som på den måde lever 'for evigt' i gennem menneskeheden. Tak for at jeg måtte læse med :)

Hey Mira :)
Da jeg læste denne tekst var der mange ting jeg kunne relatere til. Denne følelse af at være unormal, og forsøget på at være normal og passe ind. Har også apserger syndrom, hvilket jeg først fik at vide da jeg var 19 år gammel. Det glæder mig at se at du skriver om din oplelvelse med dette, da jeg synes det er vigtigt at samfundet får mere kendskab til denne udviklings forstyrrelse. For mig har det at jeg altid har følt mig anderledes været med til at inspirere mig til at skrive og digte.
Tak for at du delte denne livshistorie, og ønsker dig alt det bedste herfra :)