Glæden der umærkeligt ændrer sig til sorg eller tomhed, er det jeg læser i teksten. Glædens streng berører sorgens, da de ligger så tæt i vores sind.
Panikangsten kan jeg ikke rigtig se i teksten.
Billederne med tårerne som kaniner, bier, hjorte og myrer river mig væk fra teksten, jeg synes ikke de giver noget til den.
Men slutsætningen kan jeg vældig godt lide. Sporet af salt i folks lommer.

Den fungerer faktisk bedre her som Karlos fortælling, synes jeg, men spar lidt på adjektiverne f.x. her:
"Det furede, hærgede ansigt, det lange, fedtede hår og den kraftige lugt af tobaksrøg, der hang i det uvaskede tøj, var ikke til at tage fejl af - næsten som et varemærke. Endnu en mand på samfundets yderkant havde fundet vej til varmestuen og dagens måltid."
Den sidste sætning i dette citat er overflødig, da vi netop har fået at vide at Karlo er gået ind på værestedet.

Jeg ville droppe det indledende afsnit og blot klø på med historien.
Og så skal du bestemme dig for om du fortæller som Ib Bo i 1. person eller 3. person - du skifter mellem jeg og Ib. På et tidspunkt bruger du udtrykket tugthusfange, det lyder helt forkert i en moderne fortælling.
Stram lidt op hist og pist, så er det en fin historie om den gamle engel.

Et dejligt flydende sprog. Kunne fint indgå som en hel serie af kontorchef John Howels små løgnehistorier.
Jeg fanger ikke rigtig slutningen, formoder at han lyver - det er ikke jobbet, der ringer på en søndag - men der må gerne bygges lidt mere på eller fremkomme en forståelse via flere små historier om kontorchefen.
Vi ser ikke ud fra en enkelt tekst hvorfor kontorchefen opfattes som en særling og fantast, men der kom behageligt krydderi på historien om cyklen, da han lige overværede en brand på sin første cykeltur.

MVH Lone Kramer

Igennem en ret morsom fortælling om alle de sko, får du givet et ømt og kærligt portræt af den ældre mand, der ønsker et bedre forhold til sin søn.
Fin lille personskildring.

Flot historisk skildring.
Man fornemmer tydeligt de forskellige personers vinkel på afstraffelserne. Drengen, de store drenge, faderen og den ældre mand. Flot skrevet
Nogle få forslag til forbedringer: "Nu var han færdig med grøden" og senere "Han bankede på, moderen lukkede op" kan med fordel stryges. Udeladelse af det vi godt kan regne ud strammer teksten op.
Og så et par grammatiske smuttere:..."at opføre sig anstændigt" (ikke os), "Det gav et sæt i Adam" (ikke Adam gav et sæt)
Teksten giver en spændende skildring af datidens (og nutidens!) forskellige syn på afstraffelse.

Det var egentlig bare et forsøg på at skrive en lille tragikomisk fortælling. At vi af og til overse "gevinsten" lige for øjnene af os.
Lone Kramer