9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) Punktum
Svarkommentar Hej Jytte.
Tak for din kommentar. Det er så spændende at høre om hvordan, det man skriver opleves af andre mennesker.
For mig handler digtet ikke om depression, og heller ikke om døden.
At sætte et punktum, betyder selvfølgelig at afslutte noget, men det betyder som regel også en ny begyndelse.
Men ja - hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg godt se at det også handler om sorg. Sorgen over at noget er forbi og aldrig kommer tilbage - men ... sådan er livet jo. Man kan ikke fastholde øjeblikket eller lykken ... man må bare følge med. Men nogle gange kan man godt have brug for at stoppe op og gemme sig i mørket - og tænke over hvem man er og hvor man er på vej hen.
For mig er punktummet bare en pause - et helle - en hemmelig hule, man kan gemme sig i, ligesom den gang da man var barn ;-)
Nå nok om punktummet. Vi må videre - der ligger mange kapitler og venter på at blive skrevet.
Hav en dejlig aften
:-) Marianne 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) ForfaldSådan!
Enkelt, elegant og overraskende!
Jeg er lidt imponeret over at en gut på 25 kan beskrive en ældre kvindes skæbne så kort, så klart, så usentimentalt - og samtidig så medfølende som du gør.
Din rytmiske fornemmelse er jeg også lidt imponeret over. Det er de færreste der har sans for den side af digtningens kunst.
Du beskriver dig selv som nybegynder - sådan oplever jeg ikke dit digt, men der er selvfølgelig noget der hedder begynderheld;-)
Glæder mig til at læse hvad du ellers har at byde på.
:-) Marianne 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) Eigils elskede keyboardKære Søren.
Tak for eventyret. Jeg ville ønske at det ikke var et eventyr. - men en sand historie. Jeg er pt et af de brune mennesker. Et menneske der tror på at børn skal ses og høres og få lov til at folde sig ud med alt det de kan og vil og drømmer om. Jeg får lyst til at græde når jeg læser din historie - for i det virkelige liv, så er det ikke magien der tæller - det eneste der tæller er evnen til at indordne sig. Hvad enten du er elev eller lærer. Vi er fanget i en virkelighed, som andre har sat rammerne for.
En under-viser er en der viser undere. Jeg tror at det var grunden til at vi blev lærere. Men vi blev, ligesom eleverne fanget i en kontekst hvor det ikke er underet der tæller - men alt det andet - alt det der kan måles og vejes. Men hvordan måler og vejer man et under? Hvordan måler man magi?
Alligevel skal du have tak for din tekst, for det er vigtigt at der er nogen der holder fast i drømmen og sætter ord på den.
Og ja! der sker mirakler! ind imellem - i nogle skoler - i nogle klasser - det er vel derfor at vi bliver ved med at kæmpe - fordi vi bliver mindet om hvorfor vi valgte at blive under-visere.
Kh Marianne 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) Punktum
Svarkommentar At blive et med mørket, betyder for mig at glemme sig selv et øjeblik - at give slip - at tage en pause fra hverdagens bombardement af sanseindtryk. Fra bevidsthedens uophørlige krav om refleksion, fra jegets insisterende selvoptagethed. Teksten handler om punktummet, som for mig repræsenterer en pause - ikke en slutning. Jeg er meget optaget af pausen som begreb. For mig betyder punktummet blot et helle. Et ophold i ordstrømmen. Mørket betyder for mig hvile, genopladning, frihed. Lyset og mørket er hinandens modsætninger, og der var vel ingen af os der kunne holde til et liv i lyset, hvis vi ikke en gang i mellem kunne tage tilflugt i mørket og søge hvile og glemsel. Glemme os selv - og oplade vores sind til endnu en dag i livet og lyset?
Tak for god respons
:-) Marianne
PS - og ja! Du har fuldstændig ret i det med de mange jeg-er ... Er taget til efterretning ;-) 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) ØjeblikketHej igen - ville bare lige snuse og havde pludselig læst hele novellen - det var lidt ligesom at være der selv - kan godt lide uforudsigeligheden - at lade sig forføre af sin nysgerrighed - som nogle gange kan få en til at glemme både længsler og forpligtelser - det kender jeg godt :-) tak for historien ... Slutter den mon her? Ville gerne høre mere om hvem han mon er - tryllekunstneren ... Hvorfor kan øjeblikket ikke udvides til flere? 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) Lyset i dine øjneSå smukt!
Svaghedens styrke er dyrebar - pas godt på den!
På genskriv
:-) Marianne 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) UdsigtHej June - tak for dit dejlige digt, som vækker genklang og genkendelse i mig. "Håbløst uden for rækkevidde" ... Ja - hvornår er noget håbløst - og hvornår mangler man bare modet til at række hånden ud - en armslægnde ud - efter det man ønsker?
:-) Marianne 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) DetDu rammer eller indrammer et eller andet, der er rammer mig - noget som jeg genkender, men som jeg ikke selv ville kunne sætte ord på.
Der er noget med versefødderne, jeg ikke helt kan gennemskue. De er ikke helt rytmiske i traditionel forstand, men på en eller anden måde har de deres egen logik, som når man spiller et gammeldags spolebånd bagfra ...
En lethed og en kluntethed der støder sammen - en ufærdighed - som måske er det der gør digtet interessant.
Det rørte mig. Jeg følte mig genkendt.
:-) Marianne 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) Shangri LaHej Klaus.
Sådan!
Stor respekt for din evne til at hæve dit blik over smålighed og nid og nag og hverdagens tåbelige kampe. Til at opleve verden med et åbent sind, og til at tro på at der findes en anden vej - En bedre verden.... En utopi ja - måske - men hvorfor ikke?
Jeg er selv lallende naiv og tror på det gode i alle mennesker -og tror på at vi er en del af et hele - og tror på at hvis vi møder verden med ydmyghed og nysgerrighed, så behøver det ikke være så svært.
Et dejligt digt om ydmyghed og om at have modet og evnen til at se en anden virkelighed.
Shangri La ... Tja - måske ligger det ikke så langt herfra? Det kræver måske bare at nogen tør sætte ord på at det findes?
Måske er du nogen ;-)
Glæder mig til at høre mere fra din hånd! Der er så mange fine tanker som jeg gerne vil vende med dig - en dag ved lejlighed... Keep writing ... :-)
:-) Marianne 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) ParallelløbMeget stærkt digt - eller måske er skrøbeligt et bedre ord?
Ja - der er mange der stiller op, holder stand, lukker ude, holder inde, lader som om om de går i lys - og man lader sig forblænde - og tror på dem. Men man skal ikke lade sig narre :-)
Jeg håber at digtets fortæller hopper tilbage i hylsteret og tager kampen op - og begynder at lukke op, og dele ud af alt det værdifulde som han/hun har inde i sig.
Glæder mig til at høre dit næste digt.
Kh Marianne 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) Mørkt stofMeget stærke billeder!
Temaet er spændende og fængende og man bliver nysgerrig efter at høre mere. At kende historien bag og at vide hvad der videre sker.
Desværre lader jeg mig forstyrre af, at jeg ikke kan finde rytmen i fraserne.
Det ville virke stærkere på mig hvis det ikke var skrevet på vers...
Håber du vil arbejde videre med det - Jeg vil gerne høre fortsættelsen :-)
Mange hilsener Marianne 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) VindenSå fint! Sådan har jeg aldrig set på vinden før. Men næste gang vinden blæser, vil jeg hilse den velkommen, i stedet for at frygte at den vil blæse alle tankerne ud af mit hovede :-)
Det var dejligt at lade sig lokke af vinden og pludselig befinde sig på en blid og venlig og overraskende opdagelsesrejse. Tak for turen :-) og tak fordi du mig viste mig vindens væsen, så jeg nu har fået en ny ven. 9 år siden |
9 år siden
| Marianne Rosenberg (Lyngrose) ModhagereSmukt som natten selv. Tak! 9 år siden |