Jeg kan rigtigt godt lide det billede du stiller op.
Sådan som jeg læser det, skal lives ses som en drøm - og alle drømme kan udvikle sig til mareridt. Men gør det dem nødvendigvis dårlige? Jeg synes virkelig om din måde at beskrive vandringen gennem livet og at læseren bliver mindet om, at det fortsætter.
Derudover synes jeg også, at digtet har en rigtig god og naturlig fremdrift.

På de få ord formår du at skabe billedet af en helt særlig stemning. Nemlig den forvirring, man kan føle mellem lys/mørke - hvad der er godt og ondt.

Jeg kunne se, der var kommenteret på dit ordvalg i linjen
"At mørket var god"
Personligt synes jeg personificeringen af mørket er ganske smuk, netop fordi den ikke er så udpenslet. Måske man kunne vælge at skrive "mørket" med stort?

Dog synes jeg egentlig hellere jeg vil understrege, at man virkelig får en fornemmelse for essensen af "lys mod mørke" - og det er jeg ret vild med!

Billedsproget er i den grad levende og former sig med garanti forskelligt fra læser til læser.
Digtet er på én gang let at læse, men svært at forstå, hvilket jeg synes giver det en særlig skønhed, netop fordi hvert ord bør læses nøje. Sproget passer rigtig godt til billederne der males og jeg kan ligefrem forestille mig den lille asters vej fra ord til ord, ned på sidste linje.