Hej Klejne. Tusind tak for både ris og ros! Teksten er bevidst skrevet meget indviklet, rodet og urealistisk. Jeg vil rigtig gerne have folk får en ''aha- oplevelse'' når de læser den her novelle. Shy er blevet fanget af.. Toner. Hun finder ikke de ting spændende som vi gør, bla. derfor at er der så lidt om denne planet, der har angrebet dem. Hun falder i søvn midt i alt kaos, og vågner op til en hverdag, som var intet sket. Hun tænker ikke over hvorfor de blev angrebet, eller hvilken tid hun lever i. Hun lever i sin egen boble. Shy er som usynlig, og ting som at hun sover på bænken uden nogen 'standser' hende, skyldes igen at det er som om hun faktisk ikke er der. Det er meget indviklet, men hvis vi vender den helt om til det jeg gerne vil have, er det mere enkelt. Jeg skrev novellen i en mindre sjov tid. Alle mennesker går igennem nogle mindre sjove perioder, derfor jeg tænkte (og håbede) på at nogle ville læse mellem linjerne.
Det jeg ville frem til folk tænkte var noget hen ad: du oplever noget forfærdeligt, men man tænker på en helt masse andre ting. Det gør jeg f.eks altid, når der sker sådan noget. Vi bliver mærkelige, indelukket. Så begynder vi at undrer os.. Og til sidst falder vi. -Kommer videre. Måske fordi vi har fundet svar på de mange spørgsmål, eller lign. Vi finder altså fred.
-Håber mit nok ret rodede svar gav mening. -Julie.