Hej Mogens!

Gud ske tak og lov for Visa Electron:)

Det er en fantastisk tekst du har skrevet.
Jeg bliver helt rørt, da jeg sagtens kan genkende hans situration fra mig selv - år tilbage.
Du får skrevet det i et meget levende og dagligdags sprog, som alle kan følge med til!
Meget uventet slutning - Havde regnet ud at den nye konto ikke blev til noget, men at det ikke var fordi han drak dem op eller brugte dem inden, havde jeg ikke regnet med.

Det er en smule tabu-emne du skriver om. Det der med ikke at have styr på sin økonomi. Synes derfor det er et meget relevant emne du tager fat på i året 2008/2009, hvor specialt unge mennesker låner til højre og venstre for at få råd til at danne sin identitet, som den der har styr på alt og går i mærketøj. Det er da frygteligt!
Nu hvor finanskrisens efterbølger begynder, tror jeg at der er flere og flere der vil opleve det samme som denne mand du skriver om. I og med at bankerne har lukket pengekassen mere i...

Venlig Hilsen John Jakobsen

Jeg synes det er et rigtigt godt digt.
Men det ærger mig en smule at de sidste to linjer bærer lidt præg af at det skal rime - (lidt ligesom nogle familiesange...!) Men det er svært at lave et digt med enderim. Skriver selv disse!

Hvis du byttede lidt om på linjerne, så synes jeg det hang lidt mere sammen. Efter mit hovede, kan man ikke lave æblekage med en masse frugt, hvis man er doven og vil gå i hi. Det synes jeg ikke er sammenhængende.

Jeg vil nu mit bud gi'
på linjebytteri!

"Dagen dør så tidligt - den bli'r slugt af mørkets favn,
brændespanden kalder på mig - hvisker højt mit navn.
Æblekassen frister med sin søde æblelugt,
jeg vil lave æblekage - her er nok af frugt!
Suppegryden lokker med sin kylling-karry duft
- jeg åbner vinduet og snuser efterårsluft.
Å - jeg bli' så doven og måske går jeg i hi
- efterår hvor er det skønt - ro og fred det gi'!"

Men som jeg skrev - rigtigt flot digt!

Hilsen J. Jakobsen