Hej!

Jeg kan rigtig godt lide de første fire strofer, som både rummer en umiddelbarhed i sin enkelhed og en nærmest barnagtig filosofisk refleksion. Herefter bevæger digtet sig imidlertid i en retning, jeg ikke bryder mig så meget om. De sidste fire strofer hænger ikke så godt sammen med de fire første; de siger på en eller anden måde for meget. Digtet ville have haft et stærkere udtryk, hvis det sluttede efter de fire første strofer.

Hej!

Det er et spændende og stærkt digt, du har skrevet, synes jeg. Det er fedt og anderledes, at du giver vinteren krigskarakter. Dit digt fremkalder klare billeder for mit indre blik. Tak!

Hej Tommy!

Dit digt har potentiale, men det virker som om digtets progression – på en noget forceret måde – er styret af rimene. Som konsekvens er fx følgende strofe ret kluntet: "Jeg staver til overbærende/tanker mod utopia vandre/Du til kniv og ødelæggelse/egoistiske tanker om ingen andre"

Kender følelsen. Keep up the good work – du skriver pisse fedt!

En fed blanding af humor og eventyr – dejligt originalt!

Meget smukt digt. Alt for ofte ved vi først rigtig og kan først rigtig sætte ord på, hvad noget betyder, når det er væk.

Tak for et smukt digt, der virkelig kan mærkes, høres og ses. Trak mig ind i sin verden fra 1. vers.

Tankevækkende og meget rammende digt.