Fuglenes engang så smukke vinger blev stækkede af livets mange sakse.
Fanget blev de til sidst i ligegyldighedens fintmaskede net.
Maskernes tynde tråde var som skalpeller der skar både dybt og ofte.
Arrene blev tilbage efter sårene
stramme, hvide, smalle-
Usynlige for andre end dem der bar dem.