Jeg drejede til højre
det skulle ikke se ud
som om jeg fulgte dig
selvom mit blik gjorde det længe
Vi havde fulgtes ad i evighed
to celler i samme krop
jeg havde ikke forstået
at det kun var en metafor
Uadskillelige per definition
teoretisk, principielt
alle de fine intentioner
som intet sted hører hjemme
Du definerede det
så forbandet velsignet
ad mine veje spredt mellem tage
nu kan det kun gå fremad