Forargelsen var til at føle på;
kunne hun da ikke gå lidt stille med dørene,
komme her og stikke næsen frem.
Hvem troede hun egentlig,
at hun var - måske;
noget særligt?!
Den gik i alt fald ikke her,
ikke her hos os...

Vi lader os ikke sådan narre,
os løber man ikke om hjørner med,
os stikker ingen blår i øjnene.

Så tydelig forurettet harme sås;
kunne hun da ikke vække lidt mindre anstød,
stjæle al opmærksomheden.
Mage til frækhed som på en scene,
som om at hun - var;
den eneste?!
Her på bagerste række er vi
alle usynlige...

Ingen træder ustraffet frem,
ingen træder uspottet ud af den vante gænge,
ingen opfører sig iøjnefaldende vigtigt.

Hørlige var de bittergrønne sure opstød;
var det virkelig absolut nødvendigt
med en offentlig skandale.
Hun spildte sandelig ingen lejlighed,
forsømte hun - mon;
nogen mulighed?!
Mere end andre er hun næppe,
det er kun naturligt.

Ganske vist uænset og i øvrigt upåtalt;
optræde i et så luftigt og helt og aldeles upåagtet
negligeret negligé...


Ganske negligeret.