Uden at miste tilliden
uden at miste troskab
uden at miste bolden...
Hvem har fået livet på denne måde?
Hvem har kigget på derover, hvor ingen har gået og kommet tilbage og ønsket kun et sekund uden at miste sig selv?

Sandhed... måske det er alt hvad man må søge efter...
Men sandheden er mere end et ord...
den eksister i tingene som vi elsker, selv om man ikke har forstået endnu
sandheden er på kærligheden, når den åbner armene uden at frygt for at miste... ingen kan miste en ny dag, hvis denne ny dag mener glæden, hvad enten man levede og vågnede.

Drømme er vigtige, men vi lever i vores drømme, vi er mere vågne end vi tror, fordi vi kan se ovenover spejlet af vores virkelighed, det er fordi det er så lettere at tro på os selv når vi bare tænker på, når vi drømmer, fordi vi er fri når vi lytter til noget som aldrig døde, og det er inde i os.

Det er nytteløst at søge efter noget større end det, man aldrig vil finde. Ingen forfatter har fundet det, jo mere man prøver at skrive, at læse, at søge...
Ingen sanger har fundet den perfekte sang, ingen scientist eller det rigeste menneske af verden har fundet lykken... og hvorfor?

Fordi man kan aldrig finder lykken i hvad er ikke er perfekt... og vist skal der eksistere en ende for alle af os, vi er ikke perfekte, men vores tanker, vores drømme kommer fra stedet som vi ikke har besøgt, de er kommet fra en udødelig verden...
og måske...
uden at miste tilliden
uden at miste troskab
uden at miste bolden

Vi, en dag, på denne nye dag, må endelig række hvad ingen har rakt... et liv som aldrig ender... lykken af hvad er perfekt... os selv... tro på det... os selv.