Der var engang den sødeste lille abeunge. Den hed Bobo og boede i zoo, med hele sin store familie.
   Bobo blev hurtigt alles yngling, men han var en drillepind. Han huggede mad fra de andre og skubbede til sine gamle tanter.
   Til sidst besluttede dyrepasseren at sende Bobo til en zoo i Ålborg. Bobo synets da det var en sjov ide da dyrepasseren jagtede ham med nettet.
   Hvad var dog det for en ny sjov leg? tænkte Bobo.
   Bobo lod sig efter en tid indfange af bar nysgerrighed.

Han blev undersøgt af en ældre mand, som havde de sjoveste briller. Bobo mente de ville glæde ham, så haps huggede han dem og tog dem på. Nu kunne Bobo se en hel ny verden, den var lidt udvisket men det betød ingenting for Bobo.
   Manden tog arrigt sine briller igen og lukkede Bobo ind i en stor trækasse. Han var knap så glad nu, der var frygteligt mørkt og han kunne høre sin mor kalde efter ham. Kort efter blev der stille, han var nu på vej til sit nye hjem.

Bobo kunne slet ikke lide sine nye omgivelser i Ålborg. De andre jagtede ham og tog hans mad.
   Besøgende var der ikke mange af og der var blevet så frygtelig koldt udenfor. Den første sne begyndte at falde, det brød Bobo sig ikke om. Han holdt sig mest indenfor i langt tid. Bibi begyndte at holde ham ved selskab. De trykkede sig ind til hinanden i kulden. Da de første sommerdage kom, var Bibi og Bobo blevet til 3. Hun havde født en lille ny abe unge. Den blev døbt Kiwi og de levede alle 3 lykkeligt til deres dages ende.