Eirik Hardbalna
norsk82
Jeg har skrevet et digt om døden.
Døden er en del af livet og de af os der har haft den tæt på, kan ikke give slip på den, som omverdenen ellers forventer af os. Vi fornægter de døde og derved gør vi det hele meget værre for dem har der har lidt et savn. De døde dør aldrig rigtig, for de lever videre i dem der elskede dem, men for omverdenen er det som om de aldrig har levet når de dør. Jeg håber at vi kan blive bedre til at mindes de der er gået bort og vi kan blive bedre til at huske de elskede, vores familie, vores slægt, vores venner. Når vi samles i familien skal vi mindes alle dem der er gået forud, også dem vi ikke længere kender ansigterne og navnene på.
Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Puls: 2,5