Marie Krause

Det er terapeutisk at skrive. Jeg skriver for at tænke. Jeg leder efter mig selv blandt ordene, nogle gange finder jeg mig selv, nogle gang gør jeg ikke. Nogle gange er det værd at læse med, ofte er det ikke.
I mine angsty post-teenageår drev jeg i flere år, med nogle venner, en åben scene for lyrik og kort prosa i København - Københavns Lyrikcafe.
Jeg krummer tæer når jeg læser, hvad jeg skrev (og til tider fremførte) dengang, men når man skræller det pinligt prætentiøse fra er der også en hudløs oprigtighed overfor migselv dér, som jeg gerne vil finde tilbage til.