Frederikke Rafn

Somme tider kribler det i mine fingre efter at skrive, og så er det lige meget om det bliver på en nusset papirlap eller en note på mobiltelefonen. Tankerne skal bare nedfældes et sted, og senere kan man tage ordene frem og undre sig eller sidde tilbage med et smil på læben. Skrivetrangen har altid været der, mere eller mindre, det falder meget naturligt at klare hele tilværelsen på den måde. Det er ikke altid planlagt fra starten, men hvis man har noget på hjerte, ordner resten sig selv.