Sophy Bravnez

Jeg taler ikke særlig meget. Ikke rigtigt. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er særlig god til det, og er dermed ikke en stor fan. Det er ikke fordi, jeg ikke har noget at sige; jeg antager bare automatisk, at folk ikke er interesserede. Forsøgte samtaler har vist, at jeg heller ikke altid er lige interesseret i, hvad andre har at sige. Jeg er temmelig egoistisk, i den forstand, når jeg ubevidst vælger at tro, at intet betyder noget udover mine ord, min sandhed, og min historie. Det er vel et voksende gudekompleks. Måske det er derfor jeg skriver.