6 år siden

Mød Alexa Hase

Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
11 år siden
Drømmwn
Martin Micha...
6 år siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
8 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
savføre
Peter
11 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
12 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
10 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
12 år siden
Messingmænd og mirakelkur...
Marlene Gran...
12 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
9 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Op på den hest!
Bastian
12 år siden
Jeg har den seneste måned boet sammen med digteren, Alexa Hase.

Alexa er fra Hamborg, hun er yngre end jeg er, blot 22 år gammel, og så er hun dedikeret aktivist. Hun arbejder for LGBTQ-individers rettigheder i sit lokalsamfund - og hun er derudover radikal feminist.

Vi har dét til fælles, at vi begge er til kvinder. Jeg kalder mig selv lesbisk. Alexa bruger helst ordet queer. For hun er queer på flere måder, føler hun. Med hensyn til sin seksualitet. Med hensyn til sit køn.

En anden ting vi har til fælles er, at vi begge skriver, men vores skrivestile er meget forskellige. Jeg skriver romantisk og metaforisk med meget lange sætninger. Alexa skriver ultrakort og "to the point", uden omsvøb og overforklaringer. Hun har en hård tone, hvor min er blød.

Jeg har endnu ikke udgivet noget af det, jeg har skrevet. Alexa har udgivet to digtsamlinger, hvoraf den første, "feminazi", er blevet kendt nok til at blive brugt som skolemateriale og sender hende rundt til foredrag og oplæsninger i både Luxembourg, hvor hun nu bor, og i Tyskland, hvor hun er fra.

For "feminazi" var en samling af digte der både portrætterede feminisme i sin mest ekstreme form og igennem denne portrættering også kritiserede den. Alexa overraskes stadig over, at hun fik begge sider af sagen med. Hun havde egentligt bare tænkt sig at skrive om, hvor meget hun hadede patriarkatet og mændene i det.

Sådan skriver man nogle gange mere, end hvad man selv ser.

Sammen har vi den sidste måned arbejdet på at præsentere det danske marked for Alexa Hase. Jeg har udvalgt det bedste fra Alexas forfatterskab og oversat fra dansk til tysk. De digte der bedst gengiver hende som forfatter og som personlighed. Indtil videre har jeg en samling på 35.

Jeg har den seneste måned boet sammen med digteren, Alexa Hase.

Alexa eksisterer kun i min fantasi og hun er en marionetdukke, jeg bruger til at sætte ord på nogle af mine egne tanker på en friere og mindre restriktiv facon. For hvor jeg er tilbageholdende, er Alexa frembrusende og direkte.

De 35 digte jeg indtil videre har samlet, er måske skrevet af mig, men de er forfattet fuldt og helt af Alexa Hase som hun lever i mit hoved.

Og i dag fik jeg ideen til et 36. digt. Det tror jeg, at jeg lige vil prikke til Alexa og få hende til at hjælpe mig med at skrive...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mød Alexa Hase er publiceret 30/09-2018 15:48 af Syrene Hvid.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.