Kære Dagbog!
Jeg har sovet og sovet - og kunne sove endnu mere.....

Idag skal jeg pakke til weekendens tur til London!
Min mor har udstyret mig med den mindste kuffert - Ih, altså, og så mig, der har brug for mange ting, når jeg skal ud og rejse lidt;)))))

Jeg orker ikke at skrive mere - for mit hovede er så tungt, så tungt!
Men, jeg glemmer dig stadigvæk ikke, Kære Dagbog!
For hvis jeg skriver i dig, kan jeg se i mine gode perioder, hvordan livet er godt, og stadigvæk kunne læse mig tilbage til, hvordan livet er for mig i de dårlige perioder..... Og det omvendt!
Men, det er sådan, at uden at have skrevet det ned, kan jeg sige i hvilke måneder i et år, det har været sådan og sådan..... Men, jeg husker kun svagt detaljer - de kloge siger, at hjernen fortrænger smerterne!

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Min Morgenkaffe
- At skulle pakke
- At få orden på huset
- At skulle besøge min søster
KH Anja!