Siden min fars sygemelding den 30/9 har mit arbejde fyldt min hverdag. Jeg har kun stoppet op når kroppen har kapituleret, for derefter at køre videre i samme fart. Det er slut nu, og jeg skal tilbage de gamle rutiner. En afgørende grund til, at jeg skal til at se mig om efter en nat chauffør.
Jeg har skubbet det foran mig, da jeg ikke var sikker på bevillingen. Men en god ting er der kommet ud af at køre om natten… Jeg har fundet ud af hvem jeg ALDRIG vil have ansat !

Mødet hos banken og revisoren gik godt og de gav begge udtryk for, at jeg har en fornuftig holdning og indstilling til hvordan det skal køre. Jeg må erkende, at jeg blev ramt af en ” lille bitte ” snert af stolthed over mig selv !

I morgen skal jeg fra det kontor til det andet, for derefter til det tredje. Alt imens jeg skal prøve at køre en dagløn ind. Heldigvis kommer der en ende, og jeg kan se tilbage på det som et overstået kapitel.

Onsdag eftermiddag kører vi til Sønderjylland og henter André ved hans far. Derefter smutter vi en tur over grænsen når vi alligevel er der nede. Jeg har spurt min far om han vil med, og det har så udviklet sig til, at vi også skal have hans torsdags veninde med.

Han ( min far )har fået brev fra Odense efter at han blev testet hos neuropsykologen. Testen viste at han havde lettere hukommelsesproblemer, samt besvær med at overskue og planlægge opgaver. Men en endelig diagnose, vil de vente med til efter skanningen på Bispebjerg. Jeg har sørget for, at han er kommet ind under patientbefordringen !

Jeg må hellere tage fat i de små hår i nakken, og få styr på div. papir til i morgen.