Hejsa

I går ringede jeg til min datter Charlotte (11år) ved veninde hun skulle hjem til aftensmaden, Charlotte ønskede blive lidt men sådan blev det ikke.

Charlotte kom hjem aftensmaden kom på bordet. jeg havde næsten spist færdig da familien var kort tid samlet om bordet. Jeg havde en aftale om træne hund her før DM i weekenden sååå er næsten på vej ud af døren.

Charlotte udbryder "FAR hvorfor løber du altid kan du ikke se det er træls for vi andre DU ER ALDRIG HJEMME"

Hold da op hvor min opmærksomhed bare var tilstede følte mig ramt direkte skyldfølelse for travlt ikke slå til for familien.

Efter hundetræning køre jeg omkring vejen hvor Charlotte leger med sine venner spørger om hun mon vil med hjem være sammen med mig "Nej det er ikke mig der savner dig det er synd for mor forstår du ikke det ååå kan jeg ikke få lov blive ude 1/2 time længere))"

Lea (mor) smiller da hun får ordene om det er synd for hende. Her til morgen da jeg skal afsted på job går jeg hen giver alle børnene et ekstra stort knus når nu de savner mig så meget Charlotte smågriner siger nej far jeg savner dig ikke det er MOR.

Smutter så ud for at give Mor Lea et ekstra stort knus nydder knuset mens Lea siger "kom nu afsted Peter jeg skal hygge mig idag" jeg bliver hængene lidt nyder omfavnelsen "SKRID SÅ" siger hun.

Gad vide om vi mennesker ikke bare har brug for vide hinanden er der for en og sek vi ved stoller på DET. Susser vi ud i livet for opdage opleve mere. tænker lidt på de gange hvor Lea siger NU NU forlader jeg dig. Hvor opmærksom jeg bliver hvor meget jeg forsøger gøre alt godt igen.

For 4 år siden var det mig der alvorligt gik hen til Lea ville have en snak om vores liv sammen måtte slutte. Husker vor kærlig hun blev hvor meget hun i dette nu ville gøre for at få mig på andre tanker. ÅÅÅ mig som troede hun var fuldkommen ligeglad med MIG.

Kan i alle have en superdag.
giv dem i holder af et knus så de/i kan løbe springe videre ud opleve leve nyde i ER.

SES Peter