Hej dagbog, - jeg så lige et proram omkring en debatør, og det mindede mig om mig og en debat jeg havde med en, som ikke kunne kontrollere sine følelser. Hoved punktet er, når folk begynder at angribe mig personligt med ord, så er det fordi jeg er igang med at vinde debatten, ellers ville de ha holdt sig til emnet, hvis de rent faktisk havde et godt argument. Det kunne pigen ikke, hun kunne ikke holde sig fra personlige angreb, når hun kunne se at hun blev mas på argumenterne for sagen. Hun regnede med, at hun kunne få mig ned på hendes plan konstant..men jeg kunne faktisk kun grine af hendes angreb. Så ved jeg godt, at nogle ville sige at følelser også tæller i en debat :) sorry, men ved følelses argumenter ryster jeg blot på hovedet, imens jeg venter på, at der kommer et rigtigt argument.