9 år siden

Et lille indblik i online dating

15.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
9 år siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
5 år siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
11 år siden
Dawn Under
Ruth Christe...
8 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
9 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
10 år siden
Et digt
Peter Munk (...
11 år siden
Hovedafbryderen
Rud Stenfisk...
3 år siden
Bogfinke
Peter
9 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
7 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
8 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
9 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Dagen tiltaget 5 timer og...
Hanna Fink (...
10 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
10 år siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
5 år siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
9 måneder, 12 dage siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
Kaos?
Per Z
10 år siden
Skraldenyt
Hanna Fink (...
8 år siden
Fremtid og nutid
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Hvem er først ?
Halina Abram...
7 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
11 år siden
En slange i huset
Anastasia
12 år siden
En træls fredag
David Hansen...
8 måneder, 18 dage siden
Dobbeltmoralsk miljøforkæ...
Merida Dunbr...
5 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
10 år siden
Det åbne øjeblik - Kasper...
Kasper Lund ...
8 år siden
Længe siden - update <...
RachelBlack
8 år siden
Alt er godt!
Godsketak og lov, så er pengene kommet tilbage på kontoen igen! Ganske, som jeg havde forventet, så var de gået til en flybillet til Barcelona. Flyselskabet havde set, at billetten var betalt med et dansk kort, så de havde flyttet pengene tilbage, inden min bank nåede at løfte en finger.
Jeg har fået nyt dankort, og tro mig, det er sidste gang, at jeg har kortet med i byen, kun kontanter fra nu af. På den måde sparer jeg sikkert også en masse penge, så det er vel en win-win sutiation.

Åh... dagen i dag har været skøn og ligetil. Jeg har fået ordnet lidt forskelligt i hjemmet, skiftet el-selskab og mobilabonnement, altid rart at kunne spare lidt penge sammen. Jeg har allerede planer om, hvad de skal bruges til, men jeg er ikke sikker på, at de gamle vil syntes om det... De var ikke ligefrem begejstrede, da jeg for fire-frem år siden annoncerede, at jeg skulle have mig en tatovering. Nu er de kommet sig over chokket, og de syntes da også, at den er meget pæn. Den næste jeg har planer om at skulle have lavet er lidt større og skal sidde et mere synligt sted, så jeg må hellere sikre mig, at deres helbred er i orden, når jeg præsenterer dem for den. Måske man skulle lufte ideen for dem allerede nu. Der vil jo alligevel gå nogle måneder, før jeg får råd - medmindre jeg snart får det arbejde, som jeg længe har søgt efter og ventet på.

Jeg har en del fritid, eftersom jeg kun har ét kursus med eksamen i slutningen af juni. Derfor får jeg lavet en masse frivilligt arbejde - dejligt livsbekræftende - meeeen jeg vil nu altså hellere have et lønningsarbejde. Det kan godt være hårdt at leve på sin SU. Til gengæld har jeg alverdens tid til at skrive på min bog, og det går strygende. Titlen, handlingen og de vigtigste milepæle er fastlagt, mange af dialogerne er skrevet, og skelettet er klart. Pt. er jeg på 15 hele kapitler, og så ligger der nok 13 løse rundt i lejligheden. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind tidligere i dag, da jeg ikke kunne finde en af dialogerne, som skulle skabe en form for 'point of no return' i hele historien, men bare rolig, den er fundet. Den var blevet rodet sammen med nogle integralligninger... Det er vel det, der sker, når man laver flere ting på en gang. Matematik, programmering og historieskrivning gå ikke ligefrem godt sammen.

Jeg tror, at min plan for i morgen er, at lave en struktureret læseplan for den næste tid, indtil jeg har været til eksamen. På den måde kan jeg også få det frivillige arbejde, fritidsinteresserne og bogen passet ind i skemaet. Jeg syntes altid, at ideen om en plan lyder fantastisk befriende, og jeg føler allerede, at opgaven er løst bare ved at tage beslutningen, men erfaring har vist, at det er én ting at lave en læseplan og en helt anden at følge den! Det kræver disciplin og viljestyrke. Det sidste har jeg nok af, men det første kniber det nok lidt med...

Nå ja! Det, det hele egentlig handlede om... Online dating!
Jeg har jo helt glemt det helt igennem hysterisk morsomme, som jeg oplevede i morges, da jeg tjekkede mine mails. Før jeg fortsætter, skal jeg nok fortælle, at jeg har en datingprofil - ja jeg er en af de mennesker, og ved i hvad? Jeg kan lide det! Det er skønt at logge ind på sin profil og modtage det ene kompliment efter det andet, også selvom man ved, at de bare vil i bukserne på en, så er det stadig rart. Komplimenter kan man aldrig få nok af.
Men altså, jeg fik en besked fra den her fyr... Ja, jeg forstår slet ikke, at han gad bruge til på at skriv til mig, når det tydeligt fremgår ud fra min profil, at jeg kun er interesseret i kvinder. Men altså, han skrev en tre siders lang mail om sig selv, og hvordan han kunne tænke sig at udnytte mig. - Jo i læste rigtigt. Det følgende er nok ikke for sarte sjæle, men bare rolig, jeg skal nok skåne jer for ubekvemte detaljer.
Han lagde ud med at sælge sig selv som en sexslave, jeg kunne bruge og udnytte, som jeg ville. Så gav han nogle eksempler på, hvorfor jeg skulle finde det interessant - hvilket jeg stadig ikke gjorde, men min sans for humor tillod mig at læse videre.
Hernæst præsenterede han sig selv, som en 46årig, single mand, 186 cm høj, med en vægt af 86 kilo og veludrustet for neden. - altså jeg har da også pæne lægmuskler, men det er ikke noget jeg annoncerer på en datingside. Ha ha... Ej, jeg er udmærket godt klar over, at han mente noget ganske andet end lægmusklerne, eller måske gjorde han ikke... Måske det bare er min perverse tankegang, der ødelægger det hele. Jeg lod tvivlen komme ham til gode og læste videre... først her blev det rigtig mærkeligt, da han begyndte at beskrive en "leg", som jeg absolut ikke havde lyst til at deltage i, og så afsluttede han beskeden som en lille skoledreng og skrev "knus"...

Min veninde syntes, at det var provokerende og diskriminerende at sende sådanne beskeder til folk, hvor jeg måske er mere ligeglad. Der er jo nok en grund til, at han er gået på en datingside, han leder efter noget specielt, som han ikke tør spørge om, når han møder folk i byen, og der er da sikkert mange på siden, som siger ja tak til hans generøse tilbud, jeg var bare ikke lige interesseret, men alt respekt til ham for at være åben om sin lyst, og hvad han søger efter, hvilket også fremgår af hans profil.
Endnu større respekt skulle han have, hvis han så også accepterede og respekterede andre folks profiler og det de søger efter, på den måde ville han skåne sig selv for mange afslag...

Men ja, det var et lille indblik i, hvordan det blandt andet er at have en dating profil i nutidens Danmark - chokerende men også humoristisk og livsbekræftende - tænk, hvis vi alle var så åbne og ærlige, når vi først mødte hinanden...

Nå, nu vil jeg slukke og smutte til køjs. Der er jo også en dag i morgen...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Et lille indblik i online dating er publiceret 05/05-2015 00:02 af Knotti.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.