så i dag var jeg til Sct. Hans med Rune, hans forældre, ene bror og en del spejdere. Bl.a. Thyra som så mig bekendt ud. en del børn og andre som jeg ikke kom så tæt på.
Runes forældre tog pænt i mod mig syntes jeg. Det gjorde de andre spejdere sådan set også. Selv om det var en bunke friske piger og drenge og jeg selv nok til sammenligning er tæt på at virke "sippet", tog de det ikke ilde op. Det var rart.

Det bedste af det hele var Rune der det meste af aftenen havde sine arme omkring mig. Jeg havde det så godt i hans arme. Det var en helt utrolig dejlig aften. Han gjorde det som det mest naturlige. Hvordan bliver man så dejlig? For mig er det stadig direkte utroligt at det her sker for mig. At det er virkeligt.

- "Hvem har du kyset i din gadedør...." :)