Det er fristende at tænke på vinteren som en periode der bare skal overstås, men samtidig ønsker jeg jo ikke at mit liv bare smuldrer ud i ingenting.

Jeg er ikke nedtrykt som jeg var sidste år, men det kan godt ligge at lure lidt under overfladen.

Terrorangrebene i Paris hamrede mig virkelig langt langt ned hele lørdagen.
Verden føltes skræmmende og alle aktiviteter meningsløse.
Bare blive i sengen med låst dør og nedrullede gardiner.
Det gjorde jeg nu ikke, jeg stod op og var sur, gnaven og ulykkelig hele dagen.

En sætning der ofte lyner igennem hovedet :
Der måtte godt komme nogle rumvæsener og tage mig væk fra den her underlige klode -
bare de har heste, haver og håndværk der hvor vi skal hen.

Læst for meget science fiction og Kurt Vonnegut.