Min svigerfar er i al hast blevet kørt på sygehuset her til morgen. Svigermor ringede til Claus kl. 7.30 og fortalte at det var/er hjertet. Jeg havde bedt Claus om at vække mig kl. 08.00 her til morgen, da jeg i min proces på en medicinfrihverdag ville gøre lidt for mig selv og tage til frisør. Claus vækkede mig kort efter meddelelsen fra Sjælland og er nu kørt over til den ene af hans søskende, som han vil tage med østover. Der skal ellers meget til at vippe ham af pinden, men ingen tvivl om at meddelelsen tog hårdt på ham. Han var i syv sind om han skulle tage derover her og nu eller afvente nyt. Virkede lettet da jeg insisterede på at han gjorde det. Sagde bla. til ham, at selv om det måske ” kun ” er en advarsel denne gang, så er der ingen garanti for om han klare det på sigt, og hvis han ikke gør, så vil han aldrig tilgive sig selv ikke at have været taget af sted.

Puha kan lige nu mærke at alvoren er ved at gå op for mig… Hmm er som sædvanlig lidt langsom opfattende/ reagerende. Ikke på handling, men på det følelsesmæssige og tankerne.

Heldigvis ser det ud til at min svigerinde er kommet godt igennem hendes brystkræft og har fået at vide, at hun er i lav risikogruppen for tilbagefald. Er ikke blevet klar over om hun skal igennem strålebehandling, men det ved Claus helt sikkert efter denne tur. Svigerfar smed alt hvad han havde i hænderne da hun fik konstateret knuden, og kørte over for at være der for hende i de dage før og under opperationen. Derefter kom svigermor hjem fra England og er der heldigvis stadig. Har sagt at hun skal bare komme hertil med de 2 små af drengene, men tror at hun som jeg afventer at høre nyt.
Min anden svigermor må være helt fra hægterne lige nu. Det var ved at tage pusten helt fra hende da min svigerinde fik konstateret brystkræft, da 2 ældre familiemedlemmer ( på hendes side ) også havde fået konstateret kræft og var dødende. De er nu begge og begravet, og med den gode melding vedr. tilbagefaldsrisiko for min svigerinde, så kunne netop til begynde slappe af og komme videre, men sådan skulle det ikke være.
Selv om vi altid har haft et anstrengt forhold til dem og set med andre øjne, så bekymre vi os meget. De skal sku ikke have lov til at falde fra før vi er færdige med at genere dem - basta……. Håber at dette kun er en advarsel, og han sidder og smiler over hele ansigtet når de bekymrede dukker op.

Kommer bestemt ikke til at kede mig herhjemme. Andrés far og kone kom med en trailerfuld af Andrés ting fra ” stedet ” i går, og der skulle efter sigende være mindst ligeså meget tilbage deroppe. Vil systematisk gennem gå alle hans ting og tøj og kassere hvad der kasseres skal. Gården hvor han boede indtil december, var ikke gode til at bruge de tildelte tøjpenge, samtidig har han ved medicinskift har taget voldsom på. Har lavet en aftale med den unge mand om at rette op på det, og sørge for at han bliver ” up to date ” inden han skal starte et nyt sted. Har i samme åndedrag fundet flere ubetalte regninger bla. på hans medicin, som der skal styr på. Jeg har gentagende gange gjort stedet opmærksom på, at han ikke fra den ene dag til den anden kunne styre hans økonomi, som gik fra at være fast udbetalt ugepenge, til en pension. En væsentlig forskel på flere tusinde kroner. De havde i starten spurt ham om han mente at kunne klare dette, og taget hans ord for gode vare - for selvfølgelig mente han at kunne det. Det kan han altså bare ikke og har også erkendt det.
Fremover skal der være mere styr på det og hvis et nyt sted ikke formår dette, så må jeg søge om også at blive økonomisk værge. Det undlod jeg ellers ved ansøgning af værgemålet, da jeg troede at de var kompetente rådgivere på stedet.

Må hellere være aktiv før tankerne tager pusten helt fra mig.