Jeg lå og tænkte halvdelen af natten på dig, din kæreste og din familie. Vores nat i sidste uge, den nat vi elskede. Den nat hvor jeg igen følte du var min. Du fortryder ikke den nat, at du kom, eller at du holdte om mig hele natten. Du fortryder heller ikke at du var din kæreste utro med mig.
Men jeg fortryder at jeg elskede med dig. Jeg fortryder ikke at du kom og passede på mig, for en enkelt nat. For jeg var uden tryghed. Men at vi elskede, dét fortryder jeg. Jeg føler mig så brugt lige nu, for igen er du ude at mit liv, igen er jeg alene i denne store kolde verden. Du vil ikke snakke med mig igen, okay hvad havde jeg forventet?
Jeg forstår ikke hvordan du kan virke så oprigitig glad for mig, glad for at se mig efter to måneder, glad for at ligge med mig, glad for at havde haft elsket med mig.
Og så bare gå din vej, uden mig..