Jeg er vild med Stephen King. Det er langt fra alle hans historier der er lige gode, det medgiver jeg gerne. Men ingen kan nægte at han har et fantastisk fortællertalent. Når han er i sit es, overgår han alle nutidige forfattere. Okay, det er sikkeret ikke et synspunkt alle vil være enige med mig i, men den mand skriver nu engang med en helt speciel indlevelsesevne der er svær at gøre efter.

Når jeg kører bil, hører jeg altid lydbøger og en af mine ubetingede farvoritter er Stephen King's 'Duma Key'. Den bog er simpelt hen genial! Det er nu femte(!!!) gang jeg hører bogen og jeg finder nye detaljer i den hver gang. Et sted gør den mig også lidt trist, fordi jeg må erkende, at jeg aldrig vil være i stand til at skrive med den detaljerigdom, originalitet og lethed som Stephen King gør i 'Duma Key'.
Noget af det der gør denne lydbog helt unik, er at den er indlæst af Poul Bækker, som efter min mening er en af danmarks dygtigste oplæsere. Jeg bliver aldrig træt af den kombination. Så nu sidder jeg igen i min bil og hører 'Duma Key' for femte gang, i håb om at løfte blot en flig af hemmeligheden ved at skrive.


Og skrive, det gør jeg. Jeg har netop i dag færdiggjort min seneste novelle, 'Broen'. Den kommer aldrig til at ligge på fyldepennen, men er tiltænkt den novellesamling som jeg håber på at udgive i løbet af i år.
Jeg er selv vild med plottet (det skal man selvfølgelig være som forfatter) og jeg synes at historien holder hele vejen igennem, til trods for at vi bevæger os inden for horror gengren. Det er ikke sikkert den bliver en sællert, men den egner sig formidabelt til højtlæsning i dunkle bibliotekslokaler og gymnastiksale.

Nå, så er det slut med frikvarteret. Tilbage til skriveriet...