Hold kæft... Klokken er næsten 2 om natten, og jeg sidder - igen - i sidste øjeblik og skriver opgave. Det er ikke engang fordi det er så frygtelig meget jeg skal skrive, men det skal også lige lyde godt og alt det der. Men vi har aftalt i gruppen at vi alle klar, til rapporten, i morgen kl. 9.00. Pludselig blev det bare så frygtelig interessant at vaske op og rydde op i lejligheden.
Det er fandme heller ikke nemt, når han bliver ved med at forstyre min tankegang og koncentration, hver gang man lige tror, at nu er der dælme styr på det, nu spiller det bare, så popper han lige op igen. Nogen gange ikke som mere end en strø tanke, men nok til at distraherer mig fra det jeg burde fokuserer på.
Dagen burde have stået på rapport skrivning, men mest af alt har den stået på overspringshandlinger og projekter der kan få min hjerne til at være stille! Køleskabet er efterhånden så fyldt, at man skal have en fod på for at lukke det, så køkkenprojekter har været udelukket. Så er der bare blevet ryddet op, smidt ud, gjort rent og vasket op. Men så mange gange i løbet af en dag, kan man heller ikke støvsuge, så blev der lige skrevet lidt mere på opgaven, så dukkede han op igen, så gik jeg en lang laaang tur, hjem og skrive lidt mere, før det igen blev tid til at aktiverer mig selv med andet, end stille siddende arbejde, hvor hjernen ikke altid gider lytte til fornuft. En rask svømmetur kan altid få skabt ro i hovedet, så det gjorde jeg også lige. Atter hjem og skrive - fik jeg nævnt, at jeg stod op 5.30? nej det gjorde jeg vidst ikke, nå nu blev der da alligevel gjort et ordentligt indhug i opgaven, heldigvis havde jeg også en aftale med en kollega der skulle overholdes, så er hjernen aktiveret i et par timer. Og nu sidder jeg så her, med endnu en overspringshandling, fordi der er alt for meget kaos inde i hovedet på mig til, at jeg kan koncentrere mig meget mere end 45 minutter ad gangen. Nu giver jeg den lige et skud mere, inden det er sengetid! Suk.. Nu dukker han op igen..