Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
12 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
11 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
9 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
12 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
12 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
11 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
10 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
12 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Dronningmølle, og der er ...
Michala Esch...
16 år siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
9 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Ikke for at bistå en dødende, men for at fraholde et med et ønske derom.

Den er galt med den mellemste igen – igen.

Destruktive og selvmorderiske tanker fylder i hans univers. Han burde kunne stå på de største teaterscener, med den evne han har til at improvisere over for os, at han har det godt. Nogen gange kan jeg gennemskue ham, men det sker ligeså ofte at han spiller hans rolle for godt.

Han var hjemme og spise i søndags – hvor han ikke var så frisk pga. tømmermænd. Den tilstand af dagen derpå, er svær at gennemskue som noget andet.

Den psykiatriske skadestue ville gerne have ham indlagt pga. hans selvmordstanker, men han ville hellere hjem og sove og komme igen i morgen. Jeg havde ellers sagt til Claus og hans ex kone som var med ham, at jeg synes at knægten skulle lade sig indlægge. Er lidt irriteret over at det ikke blev sådan.

Det er en situation hvor jeg nu holder mig vågen til omkring kl. 03.00 og derefter står Claus op og fortsætter derfra. Jeg har ikke haft mulighed for at tale med Claus alene siden de kom hjem fra psyk.

Den mindste kom hjem sammen med den mellemste. Han har på sidste boet sammen med brormand på gården, da hans kammerat har fået en kæreste, som er flyttet ind.

Jeg ved ikke hvad han har tænkt sig, men jeg har ikke lyst til at have ham boende igen. De sidste to år han boede herhjemme, var rent ud sagt et mareridt. Man kunne tegne og fortælle ham om ret og vrang, men det var ikke før at det kom til yderligere hedder at han reagerede. Var så led og ked af situationen, og kan mærke at jeg ikke er klar til sådan en runde mere. Der er kun er 2½ mdr. til han skal ind som soldat.

Nu jeg er i gang, så kan jeg ligeså tage den største af drengene med. Det er langt om længe faldet på plads mht. revalidering. Han skal starte på en uddannelse som bygningskonstruktør, efter sommerferien. Fornemmer at han er glad for at der nu er lys i den tunnel.

MEN… Knægten og kæresten er gået fra hinanden. Som jeg har forstået, så pålægger knægten sig selv en del af skylden. De kroniske ryg smerter, har gjort ham meget pirrelig. Det var også et problem at de havde en mindre lejlighed – hvor der ikke var plads til at nogen af dem kunne trække sig tilbage, hvis der var brug for ro. Synd og skam… Vi holdt meget af hende.

Ak de kære børn.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Vågnekone er publiceret 18/05-2011 00:11 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.