Er vildt sur på B lige nu, og helt vildt ked af det.

På den ene side ved jeg ikke helt hvad der foregår, på den anden side...måske..

Han spurgte i eftermiddags om det var ok at han så fodbold fra kl.18, for det var en kamp han rigtig gerne ville se. "Jo, jo, selvfølgelig er det det", siger den søde kæreste, som jeg er, uden at tænke over 'konsekvenserne'.
Jeg tænkte, at jeg bare kunne ligge i sofaen og læse en bog, men han så også kamp på sin bærebare pc, og fjernsynet var skruet højt op. Jeg blev irriteret og bad ham skrue ned, men kunne ikke holde ud af at være der, så i stedet gik jeg ind foran computeren og tændte fjernsynet. Jeg blev endnu mere sur, og syntes at det var uretfærdiggt at jeg skal side herinde, fordi han vil se noget, og jeg gik ind for foreslog at vi kunne bytte kl.21.

Det gad han ikke, og jeg blev endnu mere sur, og sad bare herinde og surmulede. Da vasken, som han har sat over, var færdig, spurgte han om jeg ville hjælpe med at hænge den op, men det gad jeg ikke.
Han kom ind og spurgte hvad der skete, og jeg sagde bare, at han skulle holde sig væk. Mest fordi jeg ikke helt ved hvad der sker, og hvorfor jeg bliver så sur og ked af det.
Han kom ind igen og spurgte om ét eller andet, og jeg sagde bare 'nej', men kunne ikke skjule at jeg tudede. Så bleve han sur og sagde ét eller andet om at....ja..det kan jeg faktisk ikke huske..

Jeg tror at det er fordi jeg føler at jeg 'ikke må være med' eller bliver lukket ude af stuen. Det er nok ikke sådan det er, men det er bare super ufedt at sidde her alene, når det nu er søndag aften og jeg bare gerne vil hygge. Så er han bare super egoistisk og gider ikke at bytte halvvejs, når jeg foreslår det, og kommer ind og siger ét eller andet om at kampen ikke er slut kl.21 bagefter.

Jeg ved det ikke. Måske er jeg i sidste ende frustreret over at jeg ikke ved hvad der skal ske med mit liv, og jeg kan ikke gøre en skid ved det - alt det er i andres eller 'skæbnens' hænder og han fatter det ikke, det er jo ikke ham, det går ud over.. Så igen føler jeg at jeg står alene med en masse tanker og uafklarede ting, som jeg ikke ved hvordan jeg skal tackle, og jeg er totalt magtesløs og alene med det hele - som altid...

Han bliver bare sur og skælder ud, forstår ingenting, og jo mere jeg bliver ked af det, jo mere bliver han sur - ikke nogen god cocktail..