Var hos Teak i går for at få ordnet harddisk.
Tænkte at det ikke kunne tage så lang tid.

Det viste sig imidlertid ikke at være så nemt som først antaget, pga. filsystemet.

Anyway..

Han kørte mig ind til banegården.

Der gik kun kort tid før der kom besked fra ham:
"Så kom telefonen til strøm. Det var rart lige at få et gensyn med den pige jeg faldt for."

Øjs, det kostede lige nogle store tårer i toget.
Jeg ser stadig alt det jeg gerne vil have i ham.
Det er der stadig.
Men det kræver af ham, at han får styr på sit liv.
Og at han skodder sin ekskæreste.

Ekskæreste. Jeg er også en ekskæreste til ham nu. Tilgangen er anderledes, fordi jeg trods alt skoddede ham.
Over for mig, opfører han sig dog heldigvis markant anderledes.
Han er rar, ligetil, og nusser mig lidt på låret af og til.

Spørgende, og forsigtigt.

Var ved at få et flip over dårlig forberedelse, rejste mig og trampede rundt. Han kom op fra sofaen og tilbød en krammer. Jeg var så tæt på at tage imod den, men fik snerret af ham i stedet.

Han fik sit kram da jeg blev sat af på hovedbanen.

Uden ekstern harddisk.

Så næste weekend kan jeg tage derover igen.

---

Er mødt ind på mejeriet.
Det er mandag morgen, og jeg er drønende ked af det.
Jeg savner ham.
Savner det gode vi havde - ikke hønsegårdslivet med Roomie og hysterisk ekskæreste.

Jeg har ikke svaret på hans sms endnu, men jeg kan mærke at jeg kommer til det, selvom jeg nok ikke burde.

Og få at undgå at bryde helt sammen og vædde min t-shirt mere end jeg allerede har gjort, er jeg simpelthen nødt til at lave noget andet.