29-6-2008
Kære elskede Mathias.
TILLYKKE, tillykke med de 25 år du fylder i dag – de 25 år du burde have været og fejre her med os…
25 år siden du kom til verden, det er slet ikke til at forstå, det er SÅ mange år siden, synes ikke det er længe siden.
25 år…
Du havde været en flot ”voksen” mand nu, hvis ikke…………………
Måske gift, måske far – eller eftertragtet ungkarl J
Igen kan jeg bare sidde og spørge HVORFOR ????????
HVORFOR måtte du ikke leve det liv, jeg fødte dig til, det liv der skulle have varet i mange, mange år – måske 4-5 gange de sølle 19 år du blev tildelt?
Nej, jeg fatter stadig ikke at det skulle ende for dig og Andreas på den sindssyge måde, fatter stadig ikke han skulle køre jer ihjel, og selv komme videre med sit liv…
ØV, hvor er det uretfærdigt…!
Mathias, jeg savner dig, savner Andreas, helt vildt! Savner jer så det gør ondt! Og tænker stadig på hvor meget I nåede at opfatte før det blev mørkt, håber slet ikke, I fandt ud af, hvad der skete, men det gjorde I vel, suk…
De kærligste, triste fødselsdagshilsener
mor
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.