Kommer lige fra personalemøde... Det trak lidt ud for os medhjælpere, da vi havde noget at diskutere bagefter...
For første gang er jeg begyndt at få en tingene-skal-godt-nok-gå-hurtigt-og-der-er-godt-nok-mange-tråde-i-luften-følelse. Stress vil jeg ikke kalde det, men der ER meget der skal nås.
Har hele tiden haft det sådan lidt at "vi når det vi kan nå, børnene har det godt, og så må det fandme være godt nok!"
Men der er bare så mange ting der skal gøres, planlægges, evalueres, dokumenteres, samtaler der skal forberedes, børn der skal tages imod, nye ting vi hele tiden bliver pålagt, og jeg skal gi' dig. Derudover kommer så, at vi altså kun er så og så mange voksne, der skal være nogle på børnene, og vi skal da både være kreative og komme på ture med børnene.
Personligt mener jeg at det er hverdagene og aktiviteter med børnene, der er de vigtigste, det andet må have lavere prioritet. Sådan virker det bare ikke altid, når der kommer beskeder ned 'ovenfra'...
SUK!
Men igen vil jeg understrege at jeg er i en fantastisk børnehave, med fantastiske voksne, der formår at holde det hele kørende OG have NUET med børnene i centrum...
Åååh, men jeg skal snart finde ud af hvad jeg vil, for jeg skal ikke være pædagogmedhjælper resten af livet. Føler en anelse desperation komme snigende, hver gang nye ting kommer dumpende, der tager fokus væk fra 'her og nu med børnene'. Det er ikke det jeg vil... :(
MEN jeg er glad for mit arbejde! Det er vigtigt at huske.
Og jeg har fantastiske kolleger, der alle er værd at se op til, og alle har noget at gi af og lære fra sig!
Så jeg ser det som en læring for mig. Der er noget jeg skal lære af at være der hvor jeg er, og jeg har de bedste forudsætninger for det, med de kolleger jeg har.

Og så fik jeg lige brev fra kommunen i dag. De vil gerne have originalen af den afgørelse fra statsamtet, når nu det er dem der lægger ud. Jeg havde haft den med oppe på arbejde, og taget en kopi. Tilsyneladende glemt den på arbejde. Vores leder har så fundet den, lagt din i en kuvert til mig på personalestuen. Det var i fredags.
Men der var indbrud i weekenden. Indbrudstyvene har fundet kuvert, revet den op for at se hvad der var i den. Ingen penge, den er smidt på gulvet...
Leder giver mig den mandag efter politi har undersøgt den. Forrest ligger der to fejlkopier, og jeg tror jo selv jeg har originalen derhjemme. Smider den i skraldespanden.
Dumt træk!
"Jeg kan desværre ikke sende den til jer, da den lå nede i min børnehave hvor der har været indbrud og tyvene rev den midt over og så kom jeg selv til at smide den ud..."
Lyder lidt som en undskyldning a'la "min hund har spist min stil..."
(Må skære et par detaljer fra, og i sidste fald ringe til statsforvaltningen og bede om en ny...)
Men har fået besked i min e-boks om at pengene ryger ind på mandag, så værre er det da heller ikke...
MEN det er bare sådan en typisk situation for mig... Alt formelt papirarbejde ender altid i kaos. Kan mærke at bare tanken om det trækker min energi voldsomt ned. (Og det er alt fra ansøgningskemaer til lønsedler til you name it - Hader det!)
Så måske det er ved at være tid til at se min papir-fobi i øjnene i stedet for bare at ignorere det, til den ikke går længere...
Når jeg bliver rig, må jeg ansætte én til at holde styr på mine papirer for mig :D

Michala