Nuserbamsen lige skriver og er stolt fordi han har spist sig mæt i laks og lækkerier her til aften, og det eneste man kan stille op er at blive sur over at han ikke har fulgt madplanens boller i karry (som er bedre end det lyder fordi det laves fra bunden)..

Mine dessertpandekager er mislykkes fuldkommen, i forhold til hvordan de plejer at blive..

Jeg har bildt drengene ind at jeg har spist dem jeg skulle have - løgn, men jeg føler mig hverken sulten eller pandekagelysten..

GC spurgte om jeg ville med i byen - jeg ville gerne, men jeg føler ikke at jeg kan trænge mig på som en del af deres selskab.. Jeg har lyst til at blive en del af "kliken" men omvendt så er han min chef/ven og jeg føler ikke at det er passende.. Hans dame er hjælper - og hun har "brudt isen" og har været med i byen.. Men hendes situation er også en anden.. Det er ikke nemt..

Det hele er faktisk lidt svært.. Skolen starter lige om lidt, på tirsdag, og ingen af mine bøger er kommet endnu.. Har ikke fået opdateret mapper endnu, og Nus' forældre kommer mandag aften til spisning - skulle have været på job, men har fået fri fordi han får ny ind i oplæring.. Det er både rart, men omvendt også super stressende..

Jeg har svært ved, at alt er så simpelt når han skal lave noget.. Det er ikke rigtig nødvendigt at gøre noget som helst ud af noget.. Han planlagde at servere pasta med ketchup og kødsauce fra glas??

Han foreslog at vi skyndte os at gøre rent i fælleslokalerne (og hos os selv) i morgen, og så kunne vi tage ind til byen og lave noget i morgen eftermiddag.. Lige nu har jeg slet ikke lyst.. Vil bare gerne være hjemme og krølle tæer angående skolestart.. Hvilket ikke nytter en dyt.. Ihhh!!!