Så sidder jeg igen alene og venter på at kæresten skal komme hjem fra arbejde. Synes godt nok jeg føler mig alene. Synes jeg er mega trist og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv......har mest lyst til at gå ud i regnen og bare gå indtil jeg ikke gider mere. Idag på mit kursus fik jeg at vide at en af mine ynglingslærer stopper fordi hun har fået nyt arbejde, og vi skal sige farvel i morgen. Synes heller ikke ligefrem at det multivere mig til at fortsætte på kurset. Vi skulle sidde og lave ansøgninger idag og efter den besked sankt min verden sammen og jeg fik ikke lavet noget overhovedet. Min lærer dorthe blev lidt sur, men jeg gad ikke og hører på hende og jeg havde det rigtig skidt da jeg gik ned til bussen. Jeg går som sagt til psykolog og jeg synes det er svært at lukke op og få løst nogle af alle de ting jeg går med. Hun sagde at hun mente at jeg ikke var svært deprimeret længere men bare almindelig deprimeret, det tror jeg også hun har ret i, men jeg har det skidt og jeg tager ikke de pille hun gav mig, fordi alle dem som har taget dem har taget rigtig mange kilo på og så for det andet vil jeg ikke være afhængig af piller resten af mit liv. Det kan gør være de gør mig glad, men jeg har kunne leve uden inden så kan jeg vel også få det godt igen uden dem. Jeg sover rigtig meget for tiden og jeg føler mig konstant træt og jeg gider ingenting. Hvorfor er alting så svært for mig at overskue? Tror aldrig jeg komme ud af dette hul...... jeg har lyst til at give op og bare lade alting stå til. Jeg er ensom uden venner og dem jeg har bor rigtig langt væk.....Hjælp mig ud af dette helved, jeg er ved at gå til.......