Det var så den påske - og en del skete der. Tiden er på en måde gået hurtig, men der er også sket så mange ting, så det alligevel føles som om vi har haft påskeferie i lang, lang tid. Nu synger vi så på sidste vers af denne påske og Anne er så småt begyndt at pakke sin kuffert for at tage på efterskolen igen. Det blev en kort ferie for hende i denne omgang - hun fik først ferie onsdag eftermiddag, men vi har bestemt nydt at have hende herhjemme i de fem dage.

Køkkenet er blevet godt og nu mangler gemalen kun at skifte krydderihylde og emhætte ud med et skab og ny emhætte og af få sat lister op omkring bordpladen. Det er bare blevet så flot og jeg er virkelig glad for, at mit gamle køkken kunne blive nyt. Egentligt er det utroligt, at det kunne lade sig gøre, men bestemt dejligt, for indretning af skabe og skuffer var yderst funktionelle og der var ingen grund til at lave om på det. Vi blev stort set færdige allerede i lørdags og mens vi rodede mest, havde vi besøg af en fyldepenneveninde og hendes lille barnebarn. Rodet tog hun nu i stiv arm og vi drak kaffe og spiste rundstykker i stuen, omgivet af skuffer, låger, skruer og køkkenstole. Imens var Carlo en tur i forretningen, hvor vi havde købt det nye køkken, fordi der manglede forskellige småting. Samtidig købte han også bestikindsats til to af skufferne. Det følger kun med, når man køber et helt skabssektion med skuffer - ikke når man kun køber skuffer, erfarede vi.
Jeg inviterede Carlo og Anne ud at spise lørdag aften, men vi lavede det om til, at vi skulle købe noget lækkert til at spise herhjemme, så jeg bestilte tre portioner gode ben m. kartofler, sauce og salat ud på restaurant Kammerslusen. Nej, hvor blev vi mætte alle tre og så var der endda en hel portion til overs, da vi var revnefærdige af mad. Det vil sige, at en anden god gang kan vi godt nøjes med to portioner til os tre.

I går - påskedag - havde vi alle vore børn hjemme til middag og det var bare så hyggeligt at være samlet alle sammen. Carlo stod for maden og servere laksetallerken, grydesteg m. rødkål og is til dessert. Vi var lige ved at være bagefter, inden børnene dukkede op, for inden da fik vi gæster. Min bror, svigerinde og niece var med på en frisk og spadserede herud - ca. 9 km. gået på 80 minutter. De var lige blevet bænket i køkkenet, da veninde Laila og hendes kæreste også kom, så pludselig var vi mange. Efter at alle var kørt eller afhentet igen, tog jeg en smut i Brugsen efter forskellige småting, som vi manglede. Bl.a. påskeæg til børnebørnene og heldigvis fik jeg puttet snolder i papæggene, som jeg havde købt og pakket dem fint ind med cellofan og bånd, inden jeg forlod Brugsen, for de var ankommet, da jeg var hjemme igen. Svigersøn og ældste barnebarn Rasmus, som er blevet fem år, fik også hver deres fødselsdagsgaver, så det var noget af en udskrivning på en´ gang. Det er naturligvis nogle søde og velopdragne børnebørn, som vi har og Kathrine på to år, er begyndt at kalde mig Bedste Ælling - det er bare så sødt.
Når vi er sammen, plejer vi gerne at spille kort og i aftes var heller ingen undtagelse og som det også gerne plejer at være - Carlo og jeg tabte - Carlo - fordi han bluffer - og jeg - fordi jeg er en forsigtigper - og datter og svigersøn vandt.

I dag har Carlo været ved slusen. Jeg har fået ryddet op efter gårsdagens besøg og haft besøg af Laila igen, så efter at hun havde lånt symaskinen fik vi kaffe og et spil TrioMinos. Nu er tiden inde, hvor vi skal i gang med at lave aftensmad og så må vi se, hvem at os, der kører pigerne på efterskolen.

Jeg må i omdrejninger.

En dejlig påske er slut - og det samme er min dagbog for i dag.

Hyggehejsa fra en godt tilfreds Nellemor.