ja endnu en dag i mit liv, er det en udholdeligt liv eller opgivende, jeg mener begge dele fortiden, det er så svært at leve, jeg har været nede i en lang periode på 4 måneder, men er på vej så småt på vej op igen. angsten er blevet meget bedre, jeg ikke så låst fast og kan bedre bevæge mig frit uden så mange tanker for alt muligt. men har taget en lang pause for det der betød noget lige nu i mit liv (LØB) holdte 10 uger, så gik jeg ned, for meget stres. har haft noget med min ene arm.. uro, men det er blevet meget bedre og nu kommer det kun hvis jeg ikke lytter til mig selv eller er for stresset. at være syg hele sit liv og være 30 år i dag med et liv der har kørt så meget op og ned, tager fysisk på kræfterne. jeg tænker meget skal det her være resten af mit liv, op og ned igennem hele livet. pensionist for resten af livet, mon jeg kommer til at kunne magte et job igen, eller ville jeg bare blive enormt syg igen og ryge langt ned igen hvor jeg lider endnu mere. hvorfor kan jeg ikke holde noget ved lige i mit liv. sport var mit nr 1, men i dag og de sidste 10 år, har jeg stoppet og været i gang. jeg er stoppet når jeg får det skidt psykisk, det noget rigtig møg det hele. det der plager mig mest nu er de nedværdige stemmer. de så ulidelige. men det gå nok over igen med tiden hvor de ikke er så tydelige. jeg har en dejlig niece som jeg tilbringer tid sammen med, hun giver mig rigtig meget og holder mig oppe, skøn lille tøs på 4 år. hun er det bedste jeg har udover min kæreste som jeg elsker over alt på jorden. det sent men kan ikke sove, har tanke myldre.

kh gismoine