Mænd.. I hvert fald dem jeg kender..

-Er i virkeligheden mere følsomme end de giver udtryk for. F.eks. higer Ace efter mere opmærksomhed fra hans kæreste. Ikke sex. Men slet og ret sofahygge, kram og kropskontakt..

-Er i virkeligheden ukomplicerede, når først man lærer dem lidt mere at kende. Man skal bare give dem plads, og forstå at de sandsynligvis ikke har det samme forhold til sms, telefonringeri og kommunikation som man selv har. Eksempelvis, så hader soldaten at skrive sms, fordi han skriver langsomt. Til gengæld ringer han gerne, hvis han lige har tyve min til overs.

-Har det fint med, at man ikke lige snakker sammen hver dag. Det gælder, at man skal undgå for meget snakken om direkte nonsens, hvis det ikke tjener et formål. Til gengæld - har man brug for en mand når man er i nød, kommer han som oftest springende - eller også har han bare tid (og gider!) at lyse, hvis lokummet brænder. Senest lyttede Ace til mit klynkeri i to timer, da jeg var frustreret over min fars blodpropper..

-Kan godt lide at imponere. Senest med Ace til gallapremiere. Men soldaten på Borris Skydebane/militærområdehalløj. Snart med soldaten ud og skyde med pistol eller/og fikse biler med ham.

Mænd kan godt lide - at være mænd.. Og en mand er stor og stærk - og passer på sin kvinde!