Jeg ved ikke hvor jeg er.

En del af mig er videre, afklaret.
En del af mig er helt nede over det, fulgt af det faktum at der ingen kontakt har været overhovedet siden først på ugen. Det viser bare at han slet ikke er interesseret i at gøre selv den mindste indsats.

En del af mig er der hvor jeg overvejede at skrive mig op på et datingsite, for hurtigst muligt at kunne få opmærksomhed og bekræftelse igen. Den ide har jeg dog skudt fra mig igen, selvom ja - en del af mig er der.

En del af mig synes han er en klovn. Det var ham der startede med store ord og løfter. Ham der springer rundt og ikke kan stå ved sit ord. Følelser kan skifte eller forsvinde, men der skal stadig to til tango! Hvorfor stoppede han det så ikke bare for længe siden, i stedet for at holde både ham selv og mig til grin? Konfliktsky? Bange for at såre? Ligeglad?

Jeg så noget rigtig godt i ham.. Der VAR noget godt i ham.. Dengang..