Der er ikke så langt som det har været. Kam skimte lyset forenden, og begyndt at tro på det. En følelse der kribler og krabler helt ud i fingerspiserne. Behøver ikke længere at nive mig i armen - for at mærke at jeg er i live - det er en fantastisk følelse ! Tunnelen har ellers været mørk og kold, og i lange perioder kaotisk ! Havde ikke overskud til at forandre situationen – jeg var der bare som en statue der ikke kunne bevæge sig.
Nu kan jeg sprælle, hoppe og danse, og til alles frygt - synge igen ;-D
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.