13 år siden

Oversættelser til salg og andet godt

Brunkager
Hanna Fink (...
10 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
8 år siden
Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
Sommerbuket
Hanna Fink (...
11 år siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
9 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
12 år siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
10 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
10 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
At blive håndplukket
Olivia Birch...
9 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
16 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Vandet i dag
SeMig
3 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
6 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
11 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
Juletid
Gittepigen
12 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
3 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
9 år siden
I går brugte jeg noget nær tre timer på at oversætte en engelsk købsguide for digitale kameraer til dansk. Jeg havde sat en time af til arbejdet, et arbejde jeg har fanget tilfældigt og med lidt held, og som giver rimeligt, hvis man blot er hurtig og effektiv. Denne evne kan jeg endnu ikke bryste mig af, selvom jeg er begyndt at sætte farten op betydeligt. På den anden side er oversættelsens dilemmaer ofte ganske interessante. Det handler altid om, hvordan man bedst skruer en sætning sammen. Og når det så samtidig ikke er en skønlitterær tekst eller anden fiktiv udfoldelse i retning af det kunstneriske, så begynder man pludselig at have ret så frie hænder.
I dag går jeg så bare og venter på bogen fra Autre. I virkeligheden er der ikke noget bedre end at modtage bøger med posten, slet ikke når de kommer til en af sig selv. Jeg ved, at jeg kunne gå længe og vente, men jeg har slet ikke tid til blot at vente. Jeg er i gang med en eksamen i filosofisk antropologi, hvor jeg endelig har fundet den vinkel eller de to tekster jeg vil beskæftige mig med. Det skal handler om Aristoteles' beskrivelse af mennesket som et politisk dyr. Nogle teoretikere har argumenteret imod det naturlige element i det, der er menneskets højeste formål, nemlig bystaten (polis), for ting som slaveforhold og detailhandel kan afskrives som værende naturlige, og på den måde bygger polis ikke på ren natur, men indeholde også en del artificielle konstruktioner. Andre teoretikere har taget Darwin og evolutionsteorien og er gået i gang med at bevise, at dyr på samme måde som mennesker også kan lære og indgå i sociale fællesskaber lig polis. Forskellen på menneske og dyr ligger ikke i metoden men i graden, sådan siger de.
Jeg har taget en tekst der forsøger at udglatte dikotomien natur/kultur, dvs. ideen om at dyret i naturen snarere overlever end lever det gode liv, ikke udvikler sig sønderligt gennem livet og ikke er i stand til at tænke rationelt samt udvikle redskaber og maskiner; overfor ideen om mennesket, som overfor naturen lever i konstruktioner såsom byer, har et kommunikativt symbolsk sprog, hvorved det skelner imellem godt og ondt og står i modsætning til den skabning det var, da det blev født. Det er egentlig ikke helt simpelt at beskrive det naturlige og det kulturelle, men ikke desto mindre står dikotomien klar for enhver ved den blotte benævnelse. Dog, udglatningen af natur/kultur fremmaner i stedet billedet eller forestillingen om, at der kun er en gradsforskel på dyret og mennesket. Dette mener jeg står i Aristoteles' tekster, men læser man lidt grundigere, kommer der mere komplekse strukturer til syne, og på den måde vil jeg mene, at jeg kan argumentere for, at der også er en metodisk forskel på dyr og menneske, samt at dyret knytter sig til naturen ved ikke at have en forståelse af, hvorfor det er, den handler som den gør.

Hvis nogen by the way har læst Havets Katedral, kan jeg henvise til en debat på litteratursiden, jeg selv har deltaget i. Sagen er, at oversætteren pludselig kom med i debatten, hvilket jeg synes var umådeligt interessant.

http://www.litteratursiden.dk/debat/havets-katedral-0

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Oversættelser til salg og andet godt er publiceret 22/06-2011 09:40 af Thomas Glud (gambi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.