Lad os atter engang, prøve at sænke farten. Stoppe op engang, puste ud, sætte os ned, hvile benene og stirre lidt på nuet.
Fantastisk syn, ikke?
Vi har det godt lige nu.
Ingen bekymringer om imorgen, for hvis der var det, er vi vel for så vidt ikke i nuet, er vi vel?
Ingen skyldfølelse fra igår, for skulle en sådan forefindes er vores tanker jo ikke fæstnet på dette øjeblik, er det vel?
Så slip engang. Slip for pokker den lange line. Den lange kæde af events der hænger dig rundt om halsen, og som du selv, med din proaktivitet og fortrydelse, strammer så meget du end ikke kan sige dit eget navn, uden at blive blå i hovedet.
Opdag da, at det eneste der holder dig her hvor du er lige pt. er dig selv. Ingen har magt over dig. Ingen fører dig i tråde, og får dig til at danse, ingen hvisker dig i øret hvad din næste replik er.
Lige nu er du fri
Lige i dette ene øjeblik nyd da dit fuldkomne ufortrødne ubkymrede jeg. I dare ya!
Føles godt ikke? Det føles rart at vide at kæden om ens hals nu er løsnet så meget at man nu rent faktisk kan se sig omkring. Og sikke et syn.
Bølgende igennem dit lange hår
kom du til mig, sæsonen efter vår
Du hviskede mig et abracadabra
og bød mig op til le dance macabre
Åh dans, min kære
sig nu aldrig nej
Til hvem, min kære
Til du og jeg
Jakob S. Arndal
- Tanker om livet
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.