Ungdoms psykiatrisk afdeling, helvede, hvis man tror på sådan noget. Lige nu ligner det en vandring som aldrig ender, i en hed, stegende og dehydrerende sol. I dag var der en til som stak af, i torsdags var der to andre som lavede samme nummer, de er dog tilbage, og ham der stak af i dag kommer også snart tilbage siger personalet.
Det må være min tur næste gang, for jeg er den sidste som ikke har været på udflugt fra det skærmede afsnit. Jeg ved nu ikke hvor jeg ville tage hen, med mine tanker for tiden, ville det nok ikke være så smart, at overlade mig til mig selv, og den lille djævel på min skulder, som hele tiden visker:"Skær dig Malene, gør det nu, du vil jo gerne dø." Viste jeg så bare, at jeg ville kunne holde op igen, men det kan jeg ikke, først når luften for altid forlader mine lunger og kredsløb, vil jeg kunne holde op.
Men når man har været her i godt tre måneder, med fast vagt næsten hele tiden, og alt for mange fikseringer, fastholdelser og værst af alt tvang og friheds berøvelse, ja, så må man jo indordne sig efter det, selv om det synes umuligt i starten.
Jeg håber snart at min tvang bliver ophævet, mest så jeg kan skære igen. Det er den lille djævel, som spiller det spil, mens Malene, den virkelige Malene sider fanget i et bur, hvor hun lige så langsomt bliver kvalt, fordi der ikke er luft nok.
Men dagen har ellers været okay, det har den været siden jeg begyndte på Zyprexer, ikke så mange nedture og skrækkelige time lange angstanfald. Værksted med perler og glasmaling var dagens hyggelige aktivitet, samt at sætte mig ind i hvordan denne side fungere, nu 20.30, er det vist fodbold tid, sammen med de to drenge (måske tre) som er her på skærmet.
Håber sådan at jeg får en god aften, uden fiksering, dette ville gøre godt, så er jeg nemlig oppe på 4 dage i træk!