Hej dagbog, - Jeg har haft mange dårlige dage, og jeg er blevet udsat for meget, og er blevet hakket på af nederdrægtige mennesker i årevis. Det at jeg stadig er her, og ikke forlængst er død skyldes mine forældre, - der har været et åndehul, et sted hvor der var lys, når alt omkring mig var mørkt. Det var dog trods alt det smerte, den til dato værste dag i går. Kræften er tilbage og på sit højeste igen, .efter hun har haft nogle måneder hvor det gik og hvor der var håb. Jeg kunne se det med det samme på dem i går, de dårlige nyheder lyste ud af dem.. jeg turde ikike spørge, for jeg kunne se svaret, - og svaret..gør ondt..jeg vidste også, at hvis jeg græd over beskeden, ville min mor græde igen.. Så jeg holdt gråden begravet til jeg var hjemme.
Min bror ved det ikke endnu, - han er der ikke så tit som jeg. Han har jo sin familie. Jeg giver som altid min mor et kram, - men jeg er bange for, at der snart ikke er flere momenter tilbage. Det er dem vi lever i..Hvem ville ikke give hvad som helst, for mange flere?'-
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.